Sermersooq

Kursus for fagfolk om misbrug af hash

Kurserne blev afholdt i Tasiilaq, Nuuk og Paamiut

I forbindelse med s øgede indsats mod misbrug af rusmidler blev der afholdt kurser for fagfolk, der arbejder med misbrug af hash samt behandlingen af hashmisbrug Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

I forbindelse med Kommuneqarfik Sermersooqs øgede indsats mod misbrug af rusmidler blev der afholdt kurser for fagfolk, der arbejder med misbrug af hash samt behandlingen af hashmisbrug.

Det skete fornyligt i Tasiilaq, Nuuk og Paamiut.

Der blev hovedsageligt arbejdet med emner som: 'Hvornår er det misbrug?', 'Det kognitive system', 'Hvordan kan du arbejde i relationen?', 'Forældresamarbejde?' og 'Konkrete værktøjer i dialogen.'

Læs: Naalakkersuisut skyder toldkontrol i Aalborg ned

Dele erfaringer
Kommunen oplyser, at tanken bag kurserne er, at behandlerne indenfor området vedrørende misbrug af hash kan dele deres viden og erfaringer fra arbejdet med misbrugere.

Læs: Alle sager om hashkørsel sat i bero indtil ny lov er klar

Udover dialog og faglig deling vil der på kurserne blive delt ny forskning og erfaringer med forskellige tilgange til mennesker og familier, der er ramt af hashmisbrug.

Målet med kurserne er at ruste kommunens fagfolk på området, så de er bedre klædt på til at hjælpe og støtte personer og familier, der lever med hashmisbrug i hverdagen.

Læs: Professor: Sårbare unge betaler prisen, hvis hash bliver givet fri

Powered by Labrador CMS