Kritiserer sprogkrav til KNR-direktør

Polemikken i forbindelse med stillingsopslaget, hvor KNR søger ny direktør, fortsætter nu, hvor medlem af Naalakkersuisut for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen, Siumut, ønsker at påpege flere ting.

Det sker, fordi Partii Inuit er skuffet over, at der ikke bliver stillet krav om, at den kommende direktør skal være grønlandsksproget.

- For at løfte denne særlige position - såvel som alle andre i samfundet - er det altafgørende at lægge vægt på alle kvalifikationer, der matcher opgaven. Som topchef er det vigtigt at have solide redskaber inden for ledelse, økonomistyring og have visionære strategier. Man skal skabe klare rammer og god kommunikation med medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Kendskabet og interessen for samfundet, kulturerne og menneskene er nødvendigt for at kunne navigere og sætte den rette kurs. Dette er alt sammen kompetencer, der går på tværs af nationalitet og sprog og bør være det primære fokus, når kvalifikationerne til en stilling vurderes, siger Nick Nielsen.

Læs "Partii Inuit: Grønlandsksproget KNR-direktør, tak!"

Forkert med ultimativt krav
- Når det er sagt, så mener jeg, at man rammer forkert, når man i opslaget til stillingen som direktør for KNR stiller ultimativt krav om sprogkundskaber inden for engelsk og dansk. Hvordan kan man overse, hvor stort et redskab og en ressource det grønlandske sprog er både i hverdagens samarbejde i forhandlinger og ikke mindst til at nå og forstå den store del af vores samfund, der har grønlandsk som deres første sprog? Det har aldrig været vigtigere at lære sprog, og man overser her den adgang til viden, historie og kultur, det grønlandske sprog giver. Det er hele den grønlandske befolkning, der skal betjenes, og Grønland er mangfoldig både i forhold til sprog, kulturer og nationaliteter, fremhæver Nick Nielsen.

Han ser gerne, at sproglige færdigheder indgår som kvalifikation, men uden at der stilles ultimative krav.

- Lad og vurdere hvert enkelt ansøger med åbent sind i forhold til ansøgerens unikke kompetencer. Jo flere sprog og kompetencer, vi kan give vores unge, jo flere redskaber har vi til at klare os selv og navigere i vores eget samfund og andres. Ligesom Kaassassuk måtte finde sin vej til at klare sig via træning med kraftens herre, så må vi søge kompetencer fagligt og sprogligt, forklarer Nick Nielsen.

Og fastslår:

- Som naalakkersuisoq for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling vil jeg arbejde for en fortsat styrkelse af befolknings sproglige færdigheder. Grønlandsk giver os en styrke og samhørighed som folk. Dansk har en rolle i vores samfund og er adgangen til en lang række uddannelser. Engelsk giver os indflydelse og udsyn som verdensborgere.