Kriminalitet i 2019: Anmeldelserne stiger igen

Obs. Artiklen er fra 17. december 2019. Chefpolitiinspektør Svend Foldagers udtalelse om antallet af drab for 2019 er siden ændret, red.

Meget tyder på, at sidste års historisk lave antal anmeldte forbrydelser ikke fortsætter i år.

Ifølge tal fra Grønlands Politi ligger antallet af anmeldelser for overtrædelser af kriminalloven i starten af december allerede på 400 flere end for hele 2018, hvor der var 3.449 anmeldelser i alt.

- Det fald, vi har set de sidste 10-15 år, ser ud til at være afløst af en stigning. Det er ikke en eksplosion, men dog en stigning, oplyser politimester Bjørn T. Bay, idet han tager forbehold for, at der endnu ikke er foretaget den sædvanlige dybere analyse af tallene i forbindelse med politiets årsstatistik.

Én forklaring på det øgede antal kan dog være, at politiet registrerer anmeldelser på en ny måde, vurderer chefpolitiinspektør Svend Foldager.

- Jeg tror, blandt andet det er en ændret praksis, der slår igennem. Vi bruger mere energi nu på at journalisere sagerne, siger han.

Nogle af tallene står dog nærmest stille, år efter år, på visse områder af politiets statistikker.

For eksempel tyder meget på, at også 2019 vil være kendetegnet af et højt antal selvmord. På tidspunktet for AGs interview med politiledelsen mandag sidste uge, lå antallet af selvmord i år på 41.

I 2018 var der 43 registrerede selvmord i alt, oplyser chefanklager Morten Nielsen.

Flere videoafhøringer

Set med politi-briller er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at flere vælger at anmelde overtrædelser af kriminalloven, påpeger Bjørn T. Bay.

For det kan hænge sammen med politiets øgede fokus på sædelighedssager mod børn.

- Her vil tallet i år også være højere end sidste år. Det betyder ikke, at der er flere overgreb, men at flere anmelder det, er tegn på, at tabuet lige så stille bliver brudt, siger politimesteren.

Det tabu-brud kan afspejle sig i det faktum, at antallet af drenge, der anmelder seksuelle overgreb er blevet større, hvilket chefpolitiinspektør Svend Foldager tilskriver kampagnen Killiliisa (Lad os sætte grænser, på dansk). En stor del af kampagnen handler om, at ofre for seksuelle overgreb udpeget som rollemodeller, stiller sig frem og fortæller deres historie.

- Jeg tror faktisk, at det, at rollemodellerne stiller sig frem, gør en forskel. De viser, at det er i orden, også som dreng, at fortælle om overgreb, anfører Svend Foldager.

Han påpeger, at mere åbenhed fører til flere anmeldelser og dermed også flere videoafhøringer af børn end før: Den 29. november 2019 havde politiet lavet 142 videoafhøringer, hvilket er langt over tallet fra sidste år på samme tid, hvor der var foretaget 98 videoafhøringer af børn.

- Og det skyldes også, at der er flere sager, der bliver anmeldt, siger Svend Foldager og Bjørn T. Bay samstemmigt.

Overgrebstelefon

I anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn ender kun omkring en tredjedel som en retssag hos domstolene.

Men det er heller ikke det eneste afgørende, påpeger Bjørn T. Bay.

- Det er også meget vigtigt, at folk, herunder børnene, bliver hørt og set. Hvis en person har følt sig udsat for et seksuelt overgreb, så har vedkommende brug for hjælp. Og man kan få hjælp, hvis tingene bliver anmeldt, siger han.

Hjælp er der også til fagpersoner (såsom læge, skolelærer, socialrådgiver), hvis de er i tvivl om, hvorvidt de skal handle på og involvere politiet i en mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn.

I så fald kan man benytte den såkaldte overgrebstelefon, som politiet har oprettet for nogle måneder siden og som betjenes af specialister i dagtimerne fra otte til 16. Herefter kan man ringe til politiets vagtcentral.

Ifølge politiet er overgrebstelefonen blevet godt modtaget siden oprettelsen i oktober.

- Der er flere opkald om dagen. Vi kan se, at det er godt at have nogen at kommunikere med, siger Svend Foldager og påpeger, at rundt om i landet kan fagpersoner føle sig ret alene med sin tvivl, måske også fordi de kender både den potentielle gerningsmand og det potentielle offer.

Tre drab - indtil videre

Personfarlig kriminalitet som drab og vold præger stadig samfundet.

Foreløbig har 2019 budt på tre drab, hvilket er et færre end 2018 og tre færre end 2017. Men chefpolitiinspektør Svend Foldager påpeger, at der sidste år på samme tidspunkt havde været to drab.

Tallet steg imidlertid til fire i juleugen 2018, med et drab i Ilulissat og et i Uummannaq.

- Hvis vi kan holde os på tre i år er det godt. Men det tal ville svare til 300 drab om året i Danmark, og dér er der 50 drab om året, anfører Svend Foldager.

Politimester Bjørn T. Bay understreger, at uanset antal, er bare ét drab stadig et for mange i et land med så lille en befolkning som Grønland.

- Normalen burde være nul. Et enkelt drab hvert andet eller tredje år ville være en markant forbedring, idet meget få samfund er helt uden drab. Men før vi er nede på de tal, kan vi ikke tillade os at synes, det er i orden, siger Bjørn T. Bay.

Vold og tryghed

Antallet af drab hænger meget sammen med det høje antal voldssager herhjemme.

- Drab sker stort set altid i affekt, siger politiledelsen samstemmende.

Set udefra, og uden kendskab til Grønland, kunne statistikken for drab, vold og voldtægt lede tankerne hen på samfund, som er ekstremt utrygge at færdes og bo i.

Alligevel er det ikke utrygt at bo i Grønland, påpeger politiet.

Personfarlig kriminalitet bliver typisk begået i hjemmene, mellem folk der kender hinanden og typisk af folk, der i forvejen har store personlige eller sociale problemer.

- Så den store brede befolkning har ikke noget at frygte i forhold til vold på åben gade, siger politimester Bjørn T. Bay.

Han medgiver, at overfald på åben gade forekommer indimellem, særligt i Nuuk, men de unge og deres forældre har generelt ikke noget at frygte, mener han.

- Der findes som udgangspunkt ikke noget sted i Grønland, hvor en ung kvinde ikke kan gå alene i byen. Det kan godt være, at deres fædre ikke synes det, men politimæssigt er der ikke belæg for, at de skal være bekymrede for at gå nogen steder her i landet, siger Bjørn T. Bay.

Forebyggelsestiltag

Politimesteren oplyser i den sammenhæng, at forebyggelsesprojektet ”Samtale i stedet for vold” er stoppet.

Det sker ikke på grund af manglende ressourcer, men fordi politiet er i tvivl om, projektet rammer de rigtige, baseret på erfaringer med, hvem der møder op til arrangementerne, der typisk foregår på skolerne.

- Vold er som udgangspunkt det største problem i Grønland med folk med store sociale problemer. Og det er ikke dem, der møder op, forklarer Bjørn T. Bay.

Derfor overvejer politiet om projektet skal gentænkes eller erstattes med noget andet.

Et andet tiltag, i kampen for at forebygge seksuelle overgreb mod børn, er at ansætte en forebyggelsesperson i en række af de større byer. Som AG fortalte i maj måned, var der på det tidspunkt ansat kriminalpræventive medarbejdere i henholdsvis Nuuk og Tasiilaq.

I dag har politiet yderligere ansat en kriminalpræventiv medarbejder i Ilulissat og i Qaqortoq. Og i øjeblikket undersøger politiet, hvor de næste ansættelser skal anbringes.

Projektet ”Samtale i stedet for husspektakler” kører fortsat rundt om i byerne. Her er fokus for politi og socialforvaltningerne især på husspektakler, hvor der er børn til stede.

Hash og kontanter

Kreativiteten er indimellem stor, når det gælder indsmugling af hash og udsmugling af kontanter, som formentlig stammer fra hashsalg, hvilket også AGs læsere har kunnet konstatere gennem årets reportager fra kreds- og landsretten.

Politiet har ikke opgjort statistikken vedrørende narkokriminalitet endnu, men ifølge chefpolitiinspektør Svend Foldager er der gennem året taget et ”forholdsvis stort beløb” i samarbejde med toldvæsenet.

Chefanklager Morten Nielsen påpeger, at det med kontanter kan være svært at vurdere, hvorfra pengene stammer, altså om der vitterlig er tale om narkotikakriminalitet.

Derfor bliver folk ofte dømt efter kriminallovens hæleriparagraffer, fordi hvor retten kan konstatere, at hvis en 19-årig tiltalt, der aldrig har haft et job, nok ikke har nogen lovlig adkomst til at være i besiddelse af en million kroner, for det er nok ikke poker, han har pengene fra, selv om den tiltalte selv hævder det.

At dømme efter antal anmeldelser, som politiet selv har oprettet vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, opgjort for fem måneder siden, den 24. juli i år, ser 2019 ud til at blive et år på linje med øvrige år.

Der er heller ikke sket en ændring i typen af narko, der smugles til Grønland:

- Det er stadig typisk hash. En sjælden gang dukker der en lillebitte mængde af lidt hårdere narkotika (lsd, ecstacy eller kokain, red.) op, men vi betvivler ikke, når vedkommende siger, at det til eget forbrug og ikke til videresalg, siger Bjørn T. Bay og understreger:

- Hash er stadig den store udfordring.

Du kan læse flere artikler i AG’s jule- og nytårsavis, som du kan få adgang til her:

AG Uge 51 2019

Klik her for at læse