Kræver klarhed om Ini-erstatning til Jens B.
Siumuts Karl Lyberth ønsker at nå til bunds i sagen om Ini-erstatning på omkring 60.000 kroner til Jens B. Frederiksen, som boede i skimmelsvamp-helvede
Det har vakt masser af opsigt, efter AG i den nyeste udgave af avisen har skrevet, at medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen, Demokraterne, sidste forår modtog i alt 60.000 kroner fra Ini i erstatning for ødelagte møbler.
Fredag krævede Siumut i Inatsisartut, at der indledes en undersøgelse om andre lejere, der er ramt af skimmelsvamp, behandles på samme måde som Jens B. Frederiksen.
Og nu har medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut, stillet følgende paragraf 37-spørgsmål, hvor han spørger ind til Ini-erstatningen:
Læs "Jens B. Frederiksen: Derfor fik jeg erstatning"
Læs "Siumut Ini skal behandle alle lejere lige"
Læs "Jens B. fik penge til nye møbler"
- Er det beløb, der er udbetalt som erstatning for de møbler som Naalakkersuisoq for boliger Jens B. Frederiksen har mistet i forbindelse med skimmelsvamp, hensigtsmæssigt i forhold til den faktiske værdi af de tabte møbler?
- Hvor mange lejere med problemer med skimmelsvamp i deres lejede boliger har søgt om erstatning for deres ødelagte møbler i løbet af de sidste fem år?
- Hvor mange af dem, der har søgt om erstatning, har fået udbetalt en erstatning, og hvor stort et beløb har Ini brugt til disse erstatninger?
- Hvor mange af disse ansøgere om erstatning har fået afslag? Hvilke begrundelser har Ini brugt som grundlag for deres afslag for evt. erstatningsansøgninger?
Karl Lyberth begrunder sine spørgsmål med følgende ord:
- Det fremgår i pressen, at medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen har fået udbetalt en erstatning i omegnen af 60.000 kroner, fordi hans møbler er blevet ødelagt af skimmelsvamp, mens han boede i en udlejningsbolig, som administreres af Ini. Jeg ønsker at få oplyst, om dette er kutyme hos Ini.
I den nyeste udgave af AG kan du læse artiklerne ”Levede i skimmelsvamp-helvede: Fik penge til nye møbler” og ”Ini: Ingen særbehandling”. Køb avisen her: