K.P.: Vi lukker ingen døre

Kattusseqatigiit Partiiat-formand, Anthon Frederiksen, ønsker ikke at udelukke nogen partier forud for en mulig koalitionsdannelse

Kattusseqatigiit Partiiat-formand, Anthon Frederiksen, ønsker ikke at udelukke nogen partier forud for en mulig koalitionsdannelse. Foto: Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

- Kattusseqatigiit Partiiat lukker ingen døre, og på nuværende tidspunkt er vi som udgangspunkt villig til at danne koalition med alle partier.

Sådan lyder det fra partiformand for Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksen.

Det sker, efter at Kattusseqatigiit Partiiats nuværende koalitionspartner Demokraterne fredag har meldt klart ud, at partiet ikke kommer til at danne koalition med hverken Siumut eller Partii Inuit.

Læs "IA fortørnet over Demokraternes udmelding"

Læs "D: Nul samarbejde med Siumut og Partii Inuit"

Læs ”D: Derfor udelukker vi Siumut og Partii Inuit”

Jens B. Frederiksen har blandt andet sagt:

- Vi kan allerede sige, at det er fuldstændig udelukket, at vi indgår i en koalition med deltagelse af Siumut og eller Partii Inuit. Disse partier er ganske enkelt for politisk umodne til at kunne indgå i en seriøs koalition med fokus på fremtidens udfordringer.

Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede, har efterfølgende understreget, at hans parti stadig holder døren åben for alle partier i forbindelse med en koalitionsdannelse.

Aqqaluaq B. Egede bryder sig ikke om, at Demokraterne allerede nu udelukker partier forud for en mulig koalitionsdannelse.

Powered by Labrador CMS