frifundet

Konkurrencetilsyn: Ingen ulovlige prisaftaler i VVS-området

En undersøgelse om mistanke om ulovlige prisaftaler i VVS-området er sluttet uden tiltale

VVS-området får ikke tiltale for karteldannelse
Offentliggjort

Politiet og konkurrencetilsynet ransagde GA’s sekretariat i november, hvor der var mistanke om ulovlige prisaftaler på VVS-området. Nu har konkurrencetilsynet afsluttet sine undersøgelser, og der bliver ikke rejst tiltale for karteldannelser.

Læs: GA's sekretariat i Nuuk ransaget

Konkurrencetilsynet har efter ransagningen af GA’s sekretariat i Nuuk taget en række kopier af dokumenter hos de virksomheder, der var under mistanke for karteldannelser.

Læs: GA om politiransagning: Vi har intet at skjule

- Konkurrencetilsynet har nu afsluttet sin undersøgelse, og kan med glæde meddele, at der ikke er fundet beviser for kartelaftaler på markedet for vvs-reservedele. Konkurrencetilsynet vil derfor ikke foretage sig nærmere på det område, medmindre der på et senere tidspunkt skulle opstå fornyet mistanke, meddeler konkurrencetilsynet onsdag eftermiddag.

Kritik af offentligt
Virksomhederne, der var under mistanke for karteldannelser har nu fået meddelelse fra konkurrencetilsynet, at undersøgelserne er afsluttet og at der ikke vil bliver noget yderligere.

Men konkurrencetilsynet har dog en kritisk bemærkning til udbyderne af opgaverne.

- Konkurrencetilsynet har fundet materiale der indikerer, at der fra flere udbydere stadigt regnes med mestertimepriser ved byggeentrepriser. Konkurrencetilsynet ser med stor alvor på dette, da Konkurrencenævnet allerede i 2001 traf afgørelse om at praksis med mestertimepriser skulle bringes til ophør, grundet de konkurrenceskadelige virkninger en sådan praksis har, meddeler konkurrencetilsynet.

Powered by Labrador CMS