Kontinentalsokkelkrav
Kongeriget Danmark er vokset
Kontinentalsokkelkrav nord for Færøerne er blevet godkendt i New York
Det Danske Kongerige er - uden du måske har lagt synderligt meget mærke til det - blevet større.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) har i New York netop tildelt Kongeriget Danmark ejerskabet over 87.792 kvadratkilometer af kontinentalsoklen nord for Færøerne.
Området er cirka dobbelt så stort som Danmarks landareal og har indtil nu ikke tilhørt nogen.
Afgørelsen i CLCS betyder, at Færøerne får eneret til at udvinde de gas- og olieressourcer, hvis det med tiden viser sig, at det findes under havbunden.
Grænsedragningen gælder dog alene området under havbunden, og giver derfor ikke Det Danske Kongerige territorielle rettigheder til fiskeri eller sejlads i havet over soklen, skriver Politiken.