Annonce
Kommunerne hænger fast i fortiden
Alle stemmer tæller ikke lige meget ved kommunalvalget - Kandidat valgt med syv personlige stemmer.
EKSTRA: Nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG bringer frem til valget en række udvalgte artikler i fuld længde fra mediehusets to landsækkende aviser Sermitsiaq og AG. Det sker ud fra et publicistisk ønske fra ledelsens side om at tilføre vælgerne mest mulig viden og journalistik forud for valget den 6. april. Artiklerne fra aviserne vil ikke blive offentliggjort på nettet samtidig.
Annonce
Selv om de sammenbragte kommuner om et par måneder kan fejre kobberbryllup, stikker lokalpatriotismen stadig dybt i de gamle kommuner, som forsvandt fra landkortet 1. januar 2009. Tirsdag den 6. april vælger vi 81 medlemmer til de fem kommunalbestyrelser, men 17 af disse pladser er givet på forhånd, fordi reglen om geografiske repræsentanter fortsat er gældende.
Begrebet »geografisk repræsentant« blev opfundet i 00'erne for at sikre lokaldemokratiet, da 18 kommuner af meget forskellig størrelse og styrke blev lagt sammen til fire storkommuner. (Senere blev Ivittuut kommune nedlagt, og den enorme Qaasiutsup Kommunia delt i to. Vi har i dag 17 oprindelige kommuner og fem storkommuner).
Ved kommunalvalgets afslutning bliver allerførst de geografiske repræsentanter fordelt med et mandat til hver af de gamle kommuner - dem er der 17 af. Derefter bliver resten af mandaterne fordelt efter de almindelige valgregler - dem er der 54 af.
Bestemmelsen sikrer kommunalbestyrelsen viden om de lokale forhold i hele kommunen, men ordningen er omstridt.
Dels er det udemokratisk, at nogle medlemmer af kommunalbestyrelsen bliver valgt med et meget lille stemmetal, mens andre med et meget højere stemmetal på samme partiliste ikke bliver valgt.
Dels kan den geografiske repræsentant dagen efter kommunalvalget flytte fra en by til en anden by indenfor samme kommune, men fortsat bevare sin plads i kommunalbestyrelsen.
Den oprindelige valglov havde et krav om bopælspligt for den geografiske repræsentant, så vedkommende mistede sit mandat blot ved at flytte til en anden by indenfor den samme kommune.
Det gav en grotesk situation i Diskobugten. Siumuts Jess Svane blev ved valget til overgangsudvalget i 2008 valgt til geografisk repræsentant i Qasigiannguit, men da han 1. januar 2009 blev valgt til borgmester i Qaasuitsup Kommune, flyttede han til den kommunale administrationsby Ilulissat. Ifølge valglovern kan en geografisk repræsentant ikke vælges på et almineligt mandat, og Jess Svane ville således miste sin plads i kommunalbestyrelsen, fordi han var blevet valgt som borgmester.
Bestemmelsen om bopælspligt blev sløjfet.
Siumut den store vinder
To ufravigelige krav skal være opfyldt for at blive geografiske repræsentant i en af de 17 oprindelige kommuner:
- Kandidaten er fra det største parti, som får flest personlige stemmer i den oprindelige kommune.
- Kandidaten er optaget på valglisten med fast bopæl i den oprindelige kommune.
På valgaftnen klokken 20.00 begynder valglederen i den oprindelige kommune at tælle stemmerne op. For at udpege den geografiske repræsentant gælder det først om at finde det parti, som i den oprindelige kommune har fået flest stemmer, og derefter gælder det om at finde den lokale kandidat fra det største parti, som har fået flest personlige stemmer.
En populær borgmester kan således ikke støvsuge sin kommune for alle de geografiske repræsentanter, men kan kun vinde posten i sin egen hjemby.
Ved kommunalvalget i 2017 blev fordelingen: Atassut 1, Inuit Ataqatigiit 2 og Siumut 14 geografiske repræsentanter. (Se også faktaboxen).
Valget allerede afgjort
Reglerne betyder også, at vi allerede i dag ved, at Naleraq vinder mandatet som geografiske repræsentant i Ittooqqortoormiit, der hører til Kommuneqarfik Sermersooq.
23. februar klokken 12.00 udløb fristen for tilmelding af kandidater til kommunalvalget, og til alles overraskelse viste det sig, at kun Naleraq har opstillet kandidater, som opfylder kravet om at være optaget på valglisten med fast bopæl i Ittoqqortoormiit. De to kandidater hedder Dines Kunak og Ken Madsen, og en af dem rykker ind i byrådssalen i Nuuk.
Vi ved ikke, om Siumut og Inuit Ataqatigiit har overset bestemmelserne om geografiske repræsentanter, eller om de ikke kunne finde egnede kandidater i Ittoqqortoormiit. I 2008 og 2013 vandt Emilie Kúnak og Charlotte Pike mandatet for Inuit Ataqatiigit; i 2017 vandt Rolf Pike mandater for Siumut. Tirsdag den 6. april går mandater til Naleraq.
Den akavede situation, hvor Naleraq er sikker på at vinde den geografiske repræsentant , kan få afgørende betydning efter valget, hvis der i lighed med de tidligere valg opstår et meget tæt løb om borgmesterposten i Sermersooq.
Det så vi for otte år siden, da Ivittuut ved en forglemmelse valgte en geografisk repræsentant, selv om Arktisk Kommando havde forladt kommunen året i forvejen. Kun et oprydnings- og overvågningshold blev tilbage i den gamle flådestation, deriblandt Anni K. Rasmussen, som stillede op til kommunalvalget i april 2013. Hun opfyldte som den eneste af alle kandidater i Sermersooq kravet om at være optaget på valglisten med fast bopæl i Ivittuut, og hun blev valgt til kommunalbestyrelsen med syv personlige stemmer fra Ivittuut.
Anni K. Rasmussen opstillede som enkeltkandidat, men sluttede sig straks efter valget til Siumut-grupen. Dermed var hun med sine syv stemmer fra Ivittuut tæt på at tippe magtfordelingen i landets folkerigeste kommune, hvor Inuit Ataqatigiit/Demokraterne havde 10 mandater, Siumut/Atassut ni mandater.
En ændring et par år senere skrev Ivittuut ud af den kommunale valglov.
Artiklen er hentet fra avisen Sermitsiaq, der udkom i uge 11, 2021: