Kommuner parate til flygtninge

I Paamiut er der ikke mangel på boliger. Tværtimod har kommunen, ifølge borgmesteren, mere end 20 blokke, hvoraf en del ifølge aftale med hjemmestyret skal saneres. Det er ikke umuligt at gøre plads til flygtninge i Paamiut.

- Jeg er i hvert fald ikke afvi-sende, hvis det er folk, der trænger til hjælp, siger borgmester Lars Sørensen.

- Vi har en del invandrere i Paamiut. Der arbejder nogle thailændere og russere her i byen. Og vi har gode erfaringer med at tage imod udlændinge i vores by, fortsætter borgmesteren. I første omgang skal Paamiut dog tilgodese landet egne borgere. Byen har planer om at etablere 50 nye arbejdspladser og tiltrække arbejdskraft fra kysten. De vil komme til at bruge nogle af de tomme lejligheder.

Uummannaq er også en by uden de store boligproblemer, men her er borgmester Jens Lars Fleischer mere betænkelig ved at skulle tage imod flygtninge.

- Det kan jo være meget koldt om vinteren. Det er nok for koldt for dem, siger Jens Lars Fleischer. De ledige huse, der er i Uummannaq, er ifølge borgmesteren også for små og for dårlige til at bruge til flygtnige.

- Jeg kender ikke til, hvilke krav man stiller omkring flygtninge. Men de taler hverken grønlandsk eller dansk, så de kan få svært ved at klare sig, siger han.

Nanortalik er en af de byer, der har begyndende boligmangel på grund af tilflytning fra bygderne. Til gengæld mangler byen uddannet arbejdskraft.

- Flygninge, der har en uddannelse til at kunne varetage et job indenfor de områder, hvor vi mangler arbejdskraft, er meget velkomne, siger Nanortaliks borgmester Kristine Raahauge. Bygderne i Nanortalik kommune har en del tomme boliger, men ifølge Kristine Raahauge er det ikke en god idé at reservere dem til flygtninge.

- Det kunne være rart for bygderne, hvis der kommer flere mennesker. Jeg tror dog ikke, at det er en mulighed med den arbejdsløshed, der er i bygderne, slutter hun.