Kommune vil skaffe nye iPads til skolebørn

Avannaata Kommunia vurderer, at det vil være en økonomisk fordel, hvis kommunen køber nye iPads til skolebørn.

Arkivfoto
Offentliggjort

Hvis Avannaata Kommunia udskifter 700 iPads tilsammen fra de to folkeskoler i Ilulissat, kan kommunen få rabat på 560.000 kroner.

Forvaltningen for Læring i kommunen har nemlig lavet en aftale med den leverandør, der skal sikre en konstant udskiftning af iPad, fremgår det i dagsordenen forud for kommunalbestyrelsesmødet.

Det vurderes nemlig, at hvis man udskifter det gamle med nye kommer man til at få op til 25 procent i rabat.

Skal ikke være mere end tre år gammel

Men der er betingelser, hvis kommunen vil tilbagelevere og bytte gamle iPads med nye.

- Leverandøren kræver at den iPad, man har, skal have en vis værdi, hvis man skal bytte den ud med en ny. Hvis man har haft iPad mere end tre år, så mister iPad-en sin værdi betragteligt. Men hvis man har haft iPad-en mindre end tre år og tilbagelevere, så kan man regne med at en enkelt iPad har cirka 800 kroner i værdi, meddeles det.

Skal følge med i udviklingen

Kommunen vil derfor gennemføre udskiftningen, da en iPad har en begrænset levetid, og da der hele tiden kommer nye modeller.

- Hvis Avannaata Kommunia skal kunne følge med udviklingen, er det nødvendigt, at man tilbageleverer iPad til leverandøren, fremgår det.

Kommunalbestyrelsens økonomiudvalg støtter forslaget fra udvalget for udvikling, samt at iPad bliver udskiftet hver tredje år.

Forslaget drøftes ved kommunalbestyrelsesmødet på fredag.

Powered by Labrador CMS