råstoffer

Kommune laver kurser i efterforskning

Udsigten til langt flere aktiviteter inden for mineralefterforskningen resulterer i, at Kommune Kujalleq har oprettet tre kurser, hvor kursisterne skal lære at assistere mineralselskaberne i prospektering, prøvetagning og anden relevant efterforskningsarbejde.

Lokale kræfter til at lede efter mineraler er efterspurgt.
Offentliggjort

De tre kurser med 27 deltagere bliver afviklet i Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq fra den 22. Juni.

Positive reaktioner

- Allerede nu har vi modtaget positive reaktioner på vore kurser fra efterforskningsselskaberne. Der er stor interesse for at beskæftige lokale assistenter ikke bare nu, men også årene fremover. Geologerne har brug for assistenter til at tage mange forskellige slags prøver, ofte i vanskeligt terræn. Med prospektreringskurset er kommunen endnu bedre rustet til at servicere en branche i vækst, siger Ole Christiansen, der er råstofrådgiver for kommunen.

Borgmester Kiista P. Isaksen glæder sig over, at der er kommet gang i råstof-aktiviteterne og hun er ifølge en pressemeddelelse stolt over, at kommunen selv står kurserne.

- Kommunen vedtog en råstofstrategi allerede i 2014 med henblik på at kommunen får så stor nyttevirkning af mineralefterforskning og –udnyttelse. Vores opgave er at sikre lokal deltagelse indenfor områder hvor vi har kompetencer. Det gælder om at etablere et positivt samarbejde med mineralbranchen så tidligt som muligt, så alle parter opnår god nyttevirkning af hinanden. Prospekteringskurset er et skridt i den rigtige retning, og kommunen har mange unge og dygtige hænder at tilbyde, udtaler borgmester Kiista P. Isaksen.

Powered by Labrador CMS