hele landet
Klar til stor løbedag lørdag
Medlemsforeningerne i de syv lokale Brugseni-butikker på kysten gennemfører lørdag det årlige Brugseniløb
Det er blevet en tradition i Brugseni, at bestyrelserne for de syv lokale medlemsforeninger - organiseret i Kalaallit Nunaanni Brugseni - arrangerer årets store motionsløb, hvor alle kan være med.
Det foregår i morgen lørdag klokken 13.00.
Der er to løbsdistancer: 3,5 kilometer for blandede hold og 10 kilometer for de mere øvede.
Der er lodtrækning af forskellige præmier. Tilmeldingsblanketten, som blandt andet kan downloades på brugsen.gl, skal afleveres i kiosken i din lokale Brugseni senest klokken 12.00 i morgen lørdag, altså en time før start.
I Nuuk var trængslen stor, da løbet startede sidste år. Lokalbestyrelsen har derfor besluttet, at løbet skal starte fra gangbroen på pladsen foran Brugseni og ud mod gågaden. Det er af hensyn til sikkerheden, at lokalbestyrelsen har besluttet at lave en lille ændring på ruten.
Sidste år deltog godt 700 i alle aldre og niveau over det ganske land.