Annonce
Narsaq
Kæmpe skorsten næsten på plads
Der er et større projekt, når en cirka 35 meter høj skorsten skal rejses
På levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq, der er under ombygning, er Narsaq Auto & VVS ApS ved at montere en ny skorsten.
Annonce
Mandag blev de to nederste af i alt tre stålskorstens elementer rejst, og onsdag formiddag er det meningen, at det sidste kommer på plads.
Direktør Jan Hansen fra Narsaq Auto & VVS ApS fortæller, at skorstenen, der er cirka 35 meter høj og vejer næsten 14 tons, kan tåle vindpåvirkninger på op til 100 sekundmeter.
Skorstenselementerne blev transporteret fra havnen med en gummiged i hver ende, men da der ikke er tilstrækkeligt høje kraner i byen, er der lejet en mobil kran fra Godthåb Transportservice A/S i Nuuk ført af kranfører Ole Brandt.