Julemanden ved at svare på breve

- Alle børn i hele verden får igen i år brev fra julemanden i Grønland, som nu bor i Ilulissat

Den officielle julemand for Qaasuitsup Kommunia bliver afsløret en af dagene. Det var stadig en hemmelighed ved Tamanuts deadline. Her er en tidligere julemand. Foto: Leiff Josefsen
Nisserne i Ilulissat er i gang med besvare brevene til julemanden. Billedet er fra dengang, julemandens breve blev skrevet af børn i Nuuk. Foto. Leiff Josefsen
Den officielle julemand for Qaasuitsup Kommunia bliver afsløret en af dagene. Det var stadig en hemmelighed ved Tamanuts deadline. Her er en tidligere julemand. Foto: Leiff Josefsen Nisserne i Ilulissat er i gang med besvare brevene til julemanden. Billedet er fra dengang, julemandens breve blev skrevet af børn i Nuuk. Foto. Leiff Josefsen Den officielle julemand for Qaasuitsup Kommunia bliver afsløret en af dagene. Det var stadig en hemmelighed ved Tamanuts deadline. Her er en tidligere julemand. Foto: Leiff Josefsen Nisserne i Ilulissat er i gang med besvare brevene til julemanden. Billedet er fra dengang, julemandens breve blev skrevet af børn i Nuuk. Foto. Leiff Josefsen Den officielle julemand for Qaasuitsup Kommunia bliver afsløret en af dagene. Det var stadig en hemmelighed ved Tamanuts deadline. Her er en tidligere julemand. Foto: Leiff Josefsen Nisserne i Ilulissat er i gang med besvare brevene til julemanden. Billedet er fra dengang, julemandens breve blev skrevet af børn i Nuuk. Foto. Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Vi er i gang med at besvare breve, fortæller direktør Lars Lennert Sandgreen, Qaasuitsup Kommunia, der oplyser, at der allerede er seks sække med breve, som skal besvares.

Det er de ældste klasser i Ilulissats to skoler, Atuarfik Jørgen Brønlund og Atuarfik Mathias Storch, der er hjælpenisser, og som hjælper julemanden med at besvare de mange breve fra alverdens børn til julemanden i Grønland, der som bekendt er flyttet til Ilulissat efter Nuuk Tourisms kollaps.

- Vi sender et brev på tre sprog til hver enkelt, som har skrevet til julemanden. Svaret er på grønlandsk, dansk og engelsk, fortæller Lars Lennert Sandgreen, der er direktør for Erhverv, Råstoffer og Turisme i Qaasuitsup Kommunia.

- I brevet henviser vi til julemandens hjemmeside, som bliver fornyet den 25. november, oplyser han.

- Vi besvarer alle breve inden jul, lover Lars Lennert Sandgreen.

Sidste år overtog Ilulissat opgaven, og der lå breve fra flere år, som ikke var besvaret.

- Vi fik besvaret dem alle sammen.

- Det kostede os 125.000 kroner. I år håber vi på, at vi kan spare nogle penge, og at vi kan gøre det for 70.000-80.000 kroner. Vi får ikke hjælp nogen steder fra. Vi har søgt om midler i selvstyret, da vi mener, det er en national opgave at markedsføre Grønland som julemandens land, men vi har fået afslag, oplyser Lars Lennert Sandgreen.

Julemandens ambassade
Den 29. november åbnes julemandens første ambassade i Nexø på Bornholm.

Bornholms Tidende bragte den 8. november nyheden om, at 'den grønlandske julemand - efter nøje analyse og overvejelser – har besluttet at etablere sin første oversøiske repræsentation (ambassade) med posthus og med adresse på den smukke, gamle politistation i Nexø'.

Ifølge avisen har julemanden informeret Søren Vestergaard Mikkelsen om dette, som så igen er gået til avisen med nyheden. Bornholms Tidende mener, at Søren Vestergaard Mikkelsen har en særlig varm forbindelse til julemanden, som der ikke kan være tvivl om, netop har sit hovedkvarter i Ilulissat i Grønland.

'Da Julemanden har mange gode kontakter på Bornholm, er det derfor naturligt, at Bornholm kommer til at danne rammen om julemandens første udenlandske ambassade, nærmere betegnet i Nexø, hvor den gamle politistation vil danne en smuk ramme for ambassadens virke', skriver Bornholms Tidende, der oplyser, at en erhvervsgruppe og mange gode kræfter vil sørge for en passende åbningsceremoni i forbindelse med lanceringen af julemandens første udenlandske ambassade den 29. november klokken 16.00.

Som et led i markeringen åbnes julemandens julemarked på Torvet i Nexø med masser af events og gode julemarked tilbud, herunder mulighed for at sende et kort med garantisvar fra julemanden selv.

Den officielle julemand
Qaasuitsup Kommunia vil præsentere den officielle julemand en af de kommende dage. Og det er planen, at julemanden hvert år vil tænde juletræet i en af byerne i Qaasuitsup Kommunia første søndag i advent.

I år starter denne tradition med Qasigiannguit og derefter følger Aasiaat, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq, inden det igen bliver Ilulissats tur.

Læs flere historier og se, hvad der foregår af stort og småt iQaasuitsupKommunia. Ugeavisen Tamanut kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS