Ingen hammerslag i udkantsområderne

Boligbyggeriet - eller mangel på samme - var et af hovedtemaerne under den første TV-valgdebat tirsdag aften

Det var de velkendte temaer, der var i fokus, da KNR tirsdag aften fra idrætshallen i Ilulissat sendte den første TV-duel som optakt til Inatsisartut-valget. Her ses samtlige partier under den grønlandsksprogede del af debatten. Fra venstre er det Partii Inuit, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Kattusseqatigiit Partiiat og Demokraterne. Foto: Bent Petersen
Offentliggjort

Ingen hammerslag høres længere i Uummannaq.

Det sagde en ældre borger i Uummannaq til Partii Inuits formand, Nikku Olsen, under den første TV-valgdebat, som fandt sted tirsdag aften i idrætshallen i Ilulissat forud for Inatsisartut-valget 12. marts.

Og det er ifølge Nikku Olsen uacceptabelt.

Parti Inuit mener, at byggeriet skal spredes mere ud til kysten, hvis arbejdsløsheden ikke skal eskalere.

Kattusseqatigiit Partiiat er enig med Partii Inuit om, at byggeriet skal være mere synligt ude på kysten, og dette kan for eksempel ske ved hjælp af udenlandsk finansiering, sagde Kattusseqatigiit Partiiats formand, Anthon Frederiksen, der også mener, at boligstøtte bør indføres for derved at sætte i gang i byggeriet i overalt i landet.

Atassuts Knud Kristiansen mener, at byggeriet uden for Nuuk kan forsøges ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og selvstyret. Mange små virksomheder er lukket på grund af mangel på arbejde. Derfor må byggeriet spredes ud til kysten. Både til bygder og til mindre byer, lød det fra ham.

Læs "Partii Inuit: Derfor fravalgte vi valgdebat"

Læs "Partii Inuit boykottede TV-valgdebat"

Se "Galleri: Den første TV-valgdebat"

Der skal bygges efter behov
Demokraternes formand, Jens B. Frederiksen, sagde, at der skal bygges efter behov, ligesom han gjorde opmærksom på, at over 67 procent af byggeriet foregår uden for Nuuk.

Jens B. Frederiksen fremhævede, at der blandt andet er godt gang i byggeriet med opførelsen af en ny Atuarfik Mathias Storch og nye GU-kollegier i Aasiaat.

Siumuts Kristian Jerimiassen mener, at byggeriet skal spredes ud til kysten på grund af flere arbejdsløse dér inden for byggeriet. Han fremførte endvidere, at der ikke er afsat midler til byggeri uden for Ilulissat og Aasiaat, og derfor skal der i gang i byggeriet dér og andre steder.

Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit siger, at når kommunerne skal spare, går det først ud over byggeriet. Det har blandt andet betydet, at byggeriet af almennyttige boliger har stået stille i flere år, men at man nu igen er i gang med at bygge nye almennyttige boliger.

Powered by Labrador CMS