Annonce
Indlagt Mandela har det bedre
Sydafrikas tidligere præsident er ved at komme sig over sin lungesygdom, siger de læger, der behandler ham
Den 94-årige sydafrikanske folkehelt Nelson Mandela har det bedre, oplyser myndighederne i landet.
Annonce
- Lægerne, som behandler Mandela, meddeler, at han har fået det bedre de sidste 24 timer, og de er tilfredse med effekten af den medicin, de giver ham, lyder det.
Den tidligere præsident blev indlagt i sidste uge med en lungeinfektion, og hans kone Grace Mandela sagde tirsdag, at han var ved at miste gejsten.
Læs "Det fejler Nelson Mandela"
Mandela, hvis kælenavn er 'Madiba', blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994. Han er stadig en helt for langt de fleste af Sydafrikas 52 millioner indbyggere på grund af sin mangeårige kamp mod apartheid.