Ikke et ord om Grønland

Danmark må styrkes for finanskrisen skaber utryghed og bekymring, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale fra Christiansborg. Men ikke et eneste ord om Grønland eller råstoffer

kke et ord om Grønland eller råstofudvinding i statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Foto: Polfoto
Offentliggjort

Dronningens nytårstale indeholdt flere ord om rigsfællesskabet og fremtiden. Modsat indeholdt statsministerens nytårstale hverken rigsfællesskabet, Grønland eller den aktuelle debat om råstofudvinding i Grønland.

Finanskrisen har nu ramt Danmark, og de efterfølgende udfordringer, der skal løses er store, indleder statsminister Helle Thorning-Schmidt sin nytårstale og opfordrer de unge at tage sig en uddannelse. Men ikke et eneste ord eller hilsen til rigets øvrige borgere, der bor i Grønland eller på Færøerne.

Men flere ressourcer skal bruges på eksporthandel med Kina og Korea:

- I lande som Kina og Korea bliver befolkningen rigere med rekordfart. De får mere og mere brug for alt det, som vi er gode til i Danmark. Sunde fødevarer, grøn energi – og god ældrepleje, sagde Helle Thorning-Schmidt.

- Mange danske virksomheder arbejder hver dag stenhårdt på at få nye kunder og nye samarbejdspartnere. Det er vigtigt. Vi vinder på at handle med resten af verden. For eksport til Asien giver produktion og arbejdspladser i Danmark. Og derfor lægger regeringen mange kræfter i at skabe flere eksportmuligheder. Vi skal handle ude for at sikre vores arbejdspladser hjemme, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt der afholdte sin nytårstale fra Christiansborg.

Læs "Det sagde dronningen om Grønland"

Krisen kradser
- Arbejdspladser er forsvundet. Flere virksomheder har det svært. Utryghed får os til at holde på pengene. En del er bekymrede for, hvad der venter forude. Men netop når tiderne er utrygge, skal vi holde fast i og udvikle det Danmark, vi holder af. Et trygt land, hvor vi tager os af hinanden, sagde statsministeren og fortsætter:

-Hvor vores børn får en uddannelse. Hvor vores forældre får en plejehjemsplads, hvis de har brug for det. Hvor vi har omsorg for de mennesker, der har svært ved at få livets ender til at mødes. Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt. Vores fællesskab. Vi skal bringe Danmark sikkert gennem krisen. Og alle skal med, sagde Danmarks første kvindelige statsminister i sin nytårstale, sagde statsministeren.

Familiemønsteret ændrer sig
Statsministeren prioriterer også i år at nævne de mange småfamilier, der i dag lever i de mange små danske hjem.

- Det er ikke alle parforhold, der holder. Mange bliver skilt. Og det er svært, når en familie bliver delt i to. Men vi ved, at det kan fungere. Det er ikke pinligt eller unormalt. Og en familie, som består af mor og et par børn, er en lige så god familie som enhver anden, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt der periodevis er alenemor til to piger og fortsætter:

- For en generation siden blev der set skævt til, at to mænd eller to kvinder ville leve sammen. Men i Danmark har vi besluttet, at vi ikke dømmer nogen på, hvem de elsker. Vi blev det første land i verden, som gav adgang til registrerede partnerskaber, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Og sidste år blev det muligt for et homoseksuelt par at blive viet i folkekirken. Vores fællesskab og omsorg for hinanden bliver stærkere, når vi giver plads til at leve på nye måder, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Powered by Labrador CMS