Brobyggeri
IA Ungdom og søsterparti på Færøerne knytter bånd
Inuusuttut Ataqatigiit og det færørske Unga Tjóðveldið ønsker, at demokratiet skal styrkes: - Vi aldrig skal læne os tilbage og sige, at nu går det godt, lyder det fra ungdomspartierne, som forstærker deres samarbejde
28-29. juni havde repræsentanter fra Inuusuttut Ataqatigiit og færørske Unga Tjóðveldið møde hos Tjóðveldi i Torshavn. Hensigten med turen til Færøerne for Inuusuttut Ataqatigiit var at udvikle og bedre om samarbejdet ungdomsorganisationerne imellem.
- Det er ikke kun vores generation, som skal have det godt.
Sådan skriver Inuusuttut Ataqatigiit og det færørske søsterparti Unga Tjóðveldið i en fælles pressemeddelelse, efter de i weekend havde sat hinanden stævne for at debattere en lang række fokusområder.
Ønsker flere folkeafstemninger
Blandt andet er ungdomspartierne enige om, at der bør være flere folkeafstemninger:
- Vi ønsker flere folkeafstemninger om store og vigtige mål. Ikke mindst mener vi, at det er nødvendigt med et bedre samarbejde mellem regeringer og oppositioner. Vi ønsker, at se flere unge i politik, lyder det i meddelelsen, hvor det også understreges, at politikerne skal være ansvarlige og sikre, at politikkerne ikke udvikler sig til store kampe i stedet for forbedringer.
Ønsker plan for selvstændighed
På mødet mellem de to ungdomsafdelinger debatterede man også planlægning af selvstændigheden.
- Vi ser, at der er fordomme mod os, som ønsker, at vores lande skal være selvstændige. Og ofte hører man, at vi ønsker at løsrive os 'over night'. Dette er selvfølgelig ikke sandt. Vi ønsker en plan for selvstændigheden og mener, at i takt med at samfundsøkonomien vokser, skal man sætte en del af bloktilskuddet til side i en løsrivelsesfond.
- Vi ønsker et styrket demokrati. Vi skal aldrig læne os tilbage og sige, at nu har vi det godt nok. Vi skal altid være kritiske og se, om vi kan gøre mere for at styrke demokratiet, skriver Inuusuttut Ataqatigiit, der blandt andet mener, at man skal gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden:
- Ungdomsarbejdsløshed er et stort problem i rigtig mange lande. Det er i sig selv et dårligt signal at sende, når de arbejdsløse unge taber forbindelsen til arbejdsmarkedet. Derfor skal problemet tages alvorligt af landets ledere. Et hvert ungt menneske skal have ret til at få rådgivning og udvikle sine færdigheder, sål man får uddannelse eller et job. Derfor ønsker vi langsigtet planer for at skabe flere arbejdspladser til unge, skriver Inuusuttut Ataqatigiit.
Nej til uran i Grønland,
- Vi ønsker et bæredygtigt samfund. Det er ikke kun vores generation, der skal have et godt liv. Vi må sikre os at fremtidens generationer også har er bæredygtigt samfund at leve i. Beslutninger som berører vores fremtids skal være gennemtænkt. Inuusuttut Ataqatigiit og Unga Tjóðveldið siger nej til uran i Grønland, men heller arbejde for bæredygtig fiskeri.
- Inuusuttut Ataqatigiit og Unga Tjóðveldið vil arbejde for en Vestnordisk Ungdomsråd. Vi har fiskeri og hvalfangst som vores fælles grundlag. Vi har en fælles historie, alle lande Grønland, Island og Færøerne har været under det danske kongerige. Vi kan veksle idéer og tanker. Vores geografisk ståsted får en støre betydning i fremtiden, og netop derfor er det er nødvendigt at samarbejde.