udligningsreform

IA-politikere: Koalitionen løser ikke uligheden

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit frygter alvorlige konsekvenser for Østgrønland i debatten om udligning

Harald Bianco frygter katastrofale konsekvenser for Østgrønland hvis Kommuneqarfik Sermersooq bliver den store taber i debatten om udligningsordning
Offentliggjort

Harald Bianco, der er medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit og som kommer fra Tasiilaq mener, at forslaget til udligningsordning er et eksempel på at koalitionen ikke lever op til valgløfterne. Harald Bianco frygter at uligheden vil vokse, hvis forslaget om udligning bliver vedtaget med Kommuneqarfik Sermersooq som den store taber.

Alle venter nu på hvad Naalakkersuisut vil beslutte sig for i forbindelse vedtagelse af foreløbig udligningsordning for 2015. Der var langt fra enighed da Naalakkersuisut og alle fire borgmestre mødtes mandag.

Katastrofe
Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq har ifølge borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup peget på en model, der vil koste Kommuneqarfik Sermersooq 117 millioner kroner om året.

Kommuneqarfik Sermersooq dækker over Østgrønland. Harald Bianco frygter derfor store konsekvenser for Østgrønland, hvis Kommuneqarfik Sermersooq bliver tvunget til at finde besparelser for 117 millioner kroner.

- Hvis dette sker vil udviklingen i Østgrønland fuldstændig gå i stå med katastrofale levevilkårsforringelser til følge. Som grønlandsk medborger kan noget sådant slet ikke ac-cepteres, siger Harald Bianco.

Han mener også at koalitionen løber fra sine valgløfter.

- Dette er blot et lille udpluk af Naalakkersuisut-koalitionens mange brudte valgløfter om en ensartet udvikling af hele landet. Aldrig på noget tidspunkt i Grønlands politiske historie har vi oplevet så rodet en Finanslov for 2014, siger Harald Bianco, appellerer til Naalakkersuisut overvejer igen om de virkelig vil ramme Kommuneqarfik Sermersooq så hård.

Det er forventet at Naalakkersuisut træffer beslutning om foreløbig udligningsordning senest i næste uge.

Powered by Labrador CMS