IA: Grønland er i en dyb politisk og økonomisk krise

Som Sermitsiaq.AG har skrevet i artiklen ’Grønland er i ufrivillig krig sammen med Danmark’, var det en lang dag, da Folketinget torsdag for alvor tog hul på det nye folketingsår, hvor alle partier holder en ordførertale i forbindelse med åbningsdebatten.

Læs: Statsministeren: Vækstfond skal hjælpe hele riget

Her kan du læse hele folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsens ordførertale:

Ærede medlemmer af det danske Folketing og den danske Regering: Lad mig være fuldstændig ærlig: Grønland er i en dyb politisk og økonomisk krise og så sent som i sidste uge måtte den siddende regeringskoalition bestående af Siumut og Atassut udskrive nyvalg i utide til afholdelse den 28. november i indeværende år. Folk har fået rigeligt og demonstrerer gang på gang med et budskab om, at nok er nok!

Der er voldsom politikerlede og den grønlandske vælger befolkning er blevet mega-trætte af nepotisme, kammerateri og vennetjenester. Befolkningen er trætte af manglende realisme, manglende transparens og gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser. Borgerne er trætte af, at folk med viden og indsigt om økonomiske forhold bliver negligeret og man er træt af at økonomiske vismænds anbefalinger til gavn for Grønlands økonomi og dermed for befolkningens ve og vel gang på gang bliver overhørt. Og jeg kan blive ved og ved og listen er lang!

Dårlig regeringsførelse
Med andre ord er det en meget meget dårlig regeringsførelse vi har været vidner til. Folk råber og kræver brede politiske forlig som kan fremtidssikre det grønlandske velfærdssamfund med gratis sundhedsvæsen, gratis skolegang, god ældre-omsorg, gode forhold for børn- og unge o.s.v., o.s.v….Folk ønsker et godt forhold til omverdenen og Danmark som igen kan sikre og fremme en erhvervsudvikling i Grønland og som kan fremme investeringslysten.

For der er jo masser af muligheder i Grønland, som hvis man griber det rigtigt an kan blive en win-win-situation for alle parter. Men det kræver reformer i det grønlandske samfund på en række vitale områder.

Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe kæmpede hårdt i sidste uge, da Inatsisartut-samlingen ellers startede. Vi benyttede første lejlighed til at stille et mistillidsvotum mod den nu afgåede formand for Naalakkersuisut. Vores melding var klar: Vi accepterer ikke misbrug af samfundets midler og Grønland skal have en ny begyndelse. Vælgerne skal høres på ny. Det er nødvendigt for at genskabe tilliden til Inatsisartut og til regeringsførelse generelt. Formanden for Naalakkersuisut blev i første omgang reddet af sine egne. Endnu et spinkelt flertal stemte for en afværgedagsorden. Men vi gav ikke op. Dagen efter fik vi flertal for at hasteindkalde Inatsisartut til møde i salen med henblik på udskrivelse af valg. Først her udskrev den nu midlertidige formand for Naalakkersuisut valg.

Nu har Grønland en ny mulighed for at vælge de repræsentanter, som kan føre Grønland trygt og sikkert videre. Fra Inuit Ataqatigiit er vi klar. Klar til at tage de svære valg om reformer. Klar til at sikre en troværdig og gennemtænkt politik. Klar til at være med til at genopbygge tilliden til vores parlament og landets ledelse.

Det var nogle hårde dage i sidste uge. Alle var mærkede af det kaos og den usikkerhed den nu afgående regering havde ledt os ud i. Vi lyttede til folket, demokratiet virkede. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit stolte af.

Vi er stolte - trods alt
Vi har så meget at være stolte af. Hele befolkningen i Grønland har kæmpet for at nå hertil hvor vi er i dag. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke lade halvandet års ekstrem dårlig regerings-førelse ødelægge alt det gode vi i fællesskab har bygget op. Vores rige og mangfoldige kulturliv blomstrer. Musikken strømmer ud og dokumenteres i fantastiske film som den nye Sume-film, som jeg varmt kan anbefale. Vi har kreative unge og en ny generation som ser sig selv som verdensborgere, samtidig med, at vi har bevaret vores rødder.

Vi har en rig historie og et rigt samfund som vi selv har bygget op. Det er os selv der har siddet ved roret på langt de fleste sagsområder siden Hjemmestyrets indførelse i 1979. Vidst har vi stadig mange problemer at løse; sociale, uddannelsesmæssige og ikke mindst økonomiske udfordringer. Vi må stå sammen og finde fælles fodslag og løsninger. Det er de værdier Inuit Ataqatigiit vil arbejde sig ud af denne krise på. Vi indbyder til samarbejde, internt i vores elskede land og med alle andre omkring os.

Behov for samfundsreformer
Inuit Ataqatigiit – mit parti er derfor også meget optaget af behovet for samfundsreformer. Grønlands økonomi er nemlig hårdt presset. Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning og senest Grønlands Økonomiske Råds rapport viser jo med al tydelighed, at det grønlandske samfund kommer til at mangle midler til opretholdelse af det velfærdssystem vi kender i dag, hvis ikke reformer indføres og nye indtægter findes.

Det betyder at der skal udvikles nye og flere forskellige erhverv. Der har i en årrække været politisk enighed om, at råstof- og olieindustrien skal være del af disse erhverv. Der har også i en årrække været politisk enighed om de rammer hvorunder olie- og mineralsektoren skal udvikles.

I løbet af 00’rne var der på verdensplan historisk høje priser på råstoffer. Det førte til høje forventninger til projekter og investeringer i Grønlands undergrund. I 2014 – altså i år, ser billedet noget anderledes ud. Verdensmarkedspriserne er for nedadgående og investorerne har ikke vist sig at være helt så risikovillige som vi havde kunnet forvente.

Inuit Ataqatigiit mener derfor, at det er af stor vigtighed, at vi sammen internt i Grønland, men også gerne i et samarbejde med Danmark – finder sammen om strategier og lovgivnings-mæssige rammer som skaber stabilitet. Både så vi selv i Grønland ved hvad vi forventer af de kommende års udvikling på olie- og mineralområdet, men også så investorer og selskaber ude fra ved hvad de møder og kan forvente i Grønland.

Status quo – ingen mulighed
Der er derfor behov for brede forlig i Grønland. Status quo er ikke længere en mulighed og de toneangivende partier i Grønland er pisket til at slå hovederne sammen, frem for fortsat skyttegravskrig og mudderkastning. De brede forlig bør omfatte de væsentligste erhvervsgrene som fiskeri, bygge- og anlægssektoren, råstofområdet og turismen. Reformer på bolig-og socialområdet er også hårdt tiltrængte.

Forligene skal bane vejen for en stabil og positiv erhvervsmæssig og økonomisk udvikling og fremme investeringslysten i alle sektorer, samt social ansvarlighed og der skal fokuseres på en innovativ udvikling i udnyttelsen af både vedvarende og ikke-fornybare resurser.

Da Inuit Ataqatigiit var det regeringsbærende parti i Grønland førte vi en stabil og solidarisk finanspolitik med balance mellem udgifter og indtægter i vores fælles budget, ligesom vi påbegyndte det store reformarbejde, der skal sikre velfærden i fremtiden.

En stærk økonomi er nemlig helt central for opretholdelsen af et solidarisk velfærdsystem i fremtiden. Vi ønsker at sikre, at der også i fremtiden, er råd til uddannelsesmuligheder for alle, et stærkt og moderne sygehusvæsen og et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hjælp.

Inuit Ataqatigiit ønsker et bæredygtigt samfund i udvikling. Vi har et fælles ansvar for, at det Grønland vi overlader til vores børn og børnebørn er et sundt, solidt, retfærdig solidarisk og åbent samfund. Et samfund med et stærkt og åbent demokratisk system med plads til alle som vil bidrage.

Arbejdet i folketinget
Gennem det forgangne år har Inuit Ataqatigiit i Folketinget haft fokus på en lang række sager, herunder særligt det grønlandske retsvæsen og kriminalforsorgen, socialt udsatte grønlændere i Danmark, forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland samt sagen om de juridisk faderløse i Grønland. Det har ført til møder med ressortministre og vi er særligt glade for de resultater vi har kunnet opnå i forhold til sags-bunkebekæmpelsen i de grønlandske retter, sikring af permanente midler til de sociale projekter i Danmark for socialt udsatte grønlændere og langt om længe en lovgivningsmæssig ramme om de juridisk faderløse, selvom det endelige resultat kunne have været bedre.

I sidste måned havde jeg en række møder med danske politikerkolleger hér i Christiansborg og et indledende møde med finansministeren om Regeringens forslag til Finanslov for 2015. Sagerne har drejet sig om det grønlandske retsvæsen, kriminalforsorgen i Grønland, forsvarsområdet, igen de socialt udsatte grønlændere i Danmark og det opfølgende arbejde med at få implementeret loven om de juridisk faderløse. Jeg føler at der har været tale om fine og konstruktive møder og jeg ser frem til at følge op på disse møder i den kommende tid.

Lad mig også benytte lejligheden til at takke statsministeren for de indsigtsfulde og fornuftige ord om rigsfællesskabet ved Folketingets åbning i tirsdags. Vi er enige i, at når Grønland og Danmark kan finde sammen – så opnår vi også sammen de bedste resultater. Dette så vi hvad hvalfangstkvoter angår. Det er rigtigt at Grønland har brug for nye indtægter og at reformer er tiltrængte. En vækstfond for hele rigsfællesskabet vil derfor også være en god start på fortsatte gode forbindelser mellem vore to lande.

Vi har meget arbejde at gøre hér i salen, men også i Grønland. Grønland har som bekendt kun to pladser i Folketinget. Det samme har Færøerne og vi er begge som nationer en del af Riget.

Rigsfællesskabet i krig
Da Folketinget med undtagelse af Enhedslisten forleden støttede op om regeringens beslutning om at gå i krig, så blev Danmark igen en krigsførende stat. Hele staten. Hele riget. Selv om beslutningen ikke er truffet i Grønland eller Færøerne – og selv om disse dele af riget måtte være imod at gå i krig – så bliver Grønland og Færøerne, som dele af det danske rige, formelt også krigsførende.

Færøerne har sit eget parlament. Det er det parlament, der bør tilkendegive den slags holdninger på nationens vegne. Grønland har også sit eget parlament: Inatsisartut.

Således besluttede Lagtinget på Færøerne og det grønlandske Landsting/ Inatsisartut, at vi var imod dansk deltagelse i Irak-krigen i 2003.

At Danmark træffer sådanne beslutninger på hele Rigets vegne uden at Færøerne og Grønland har mulighed for i det mindste at få en udtalelse med, er en fejl i ordningen. Og det er en fejl der både har skadet og kan skade forholdet mellem landene i Rigsfællesskabet. Det er også stik imod Itilleq-erklæringen hvor Danmark og Grønland ellers blev enige om gensidig orientering og rådslagning omkring sådanne spørgsmål også.

Jeg må til slut som min færøske kollega hr. Sjúrdur Skaale derfor også udtale, at der er tale om et demokratisk underskud, som vi hér i salen bør rette op på. Senere på året agter Inuit Ataqatigiit derfor sammen med hr. Sjúrdur Skaale at fremsætte et beslutningsforslag herom.

Qujanaq - tak for ordet!’, sagde Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen.

Læs hans ordførertale på grønlandsk via pdf-filen til højre for artiklen længere oppe

Se to billeder under denne tekst