IA-formand: Udskriv valg til Inatsisartut

Landets tre store partier, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraatit har siden valget til Inatsisartut i 2018 holdt deres respektive landsmøder, hvor de har fået nye politiske ledere og bestyrelser.

IA-formand Múte Bourup Egede
Offentliggjort

Formanden for IA, Múte Bourup Egede mener, at det nu er tid til at lade befolkningen tale og komme videre fra det uholdbare politiske dødvande, som denne valgperiode har budt på.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Som bekendt er Siumuts nye ledelse taget på juleferie, mens partiets fravalgte formand Kim Kielsen og hans Naalakkersuisut-hold imens passer på befolkningens interesser.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få vished om hvilke aftaler, der ligger, i hvert fald mellem den nyvalgte formand Erik Jensen og afgående formand Kim Kielsen.

Møder efter jul

Der må jo ligge en aftale, for den vindende formand kan ikke bare udfordre, vinde for bagefter at prioritere en ferie, mens landet ryster i sin grundvold. Især på grund af den aktuelle covid-19 pandemi, som hele tiden truer landet med at knække de ellers så gode sundhedsmæssige resultater, befolkningen har opnået indtil nu, men som hele tiden udhuler landets økonomi.

Men hel tomhændet er avisen ikke fra Jensens side, for han genbekræfter, at Siumuts nye ledelse er taget på juleferie efter en lang efterårssamling og et landsmøde umiddelbart efter, og at der ikke vil være nogen politiske aktiviteter før julehøjtiderne og nytåret er overstået:

– Hvad der vil ske, og hvad der ikke kommer til at ske, kan vi på nuværende tidspunkt ikke udtale os om, for hovedbestyrelsen fortsætter sine møder efter julen, konstaterer Siumuts nye formand Erik Jensen.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS