I skole med NASA
NASA har netop overfløjet og gennemfotograferet Grønland fra syd til Ilulissat
Iskappen ved Ilulissat er under forandringer. Gletscherne kælver tidligere og tidligere på året.
Det viser dugfriske tal fra NASA.gov.
Fra 4. april og frem til 12. april har NASA fløjet fra Sydgrønland og så op til Ilulissat med et hold forskere og ingeniører, som har studeret iskappen fra oven. Og lige i denne april, hvor foråret er kommet forbavsende tidligt til landet, har der været ekstra tryk på kælvingerne i Isfjorden.
Fra de første målinger, der er foretaget 4. april - og så til endnu en måling 10. april ved Sermeq Kujalleq, viser tallene, at der er forsvundet 200 meter is fra stedet, som også kaldes Ilulissat Isbræ.
Vejret under de seks dage ekspeditionen har været meget gunstigt og der er indsamlet et utal af data, som nu skal bearbejdes. På den seks dage lange tur, havde man blandt andre besøgslærere med ombord, hvor data blev grundlag for undervisning via internettet til 156 elever i skolerne i Illinois, New Hampshire og Californien.
Du kan se en video af overflyvningen her