Tuberkulose

Hyppige lægeskift udfordrer tuberkulose-indsats

Det er uheldigt med »flyvende udskiftninger« i sundhedsvæsenet i forhold til en effektiv bekæmpelse af tuberkulose.

Nakorsat Danmarkimeersut tuberkulosertunik suliaqarnermut killilimmik misilittagaqarput.
Offentliggjort

Hvorfor er det endnu ikke lykkedes at udrydde tuberkulose i Grønland? Det spørgsmål stiller avisen AG i seneste udgave.

Flere forklaringer

Det er der flere forklaringer på, men én af dem er ifølge WHO-gruppens rapport den lægefaglige ekspertise på Dronning Ingrids Hospital (Sana) og regionssygehusene.

- Mange læger er kun i Grønland i en kort periode og har ret begrænset erfaring med at håndtere tuberkulose, da de oftest kommer fra Danmark, hvor der er en lav forekomst af sygdommen, skriver de to WHO-eksperter, dr Andrei Dadu og dr. Masoud Dara i deres redegørelse.

Ifølge sygeplejefaglig konsulent hos Landslægeembedet, Rikke Bruun de Neergaard, stemmer den beskrivelse overens med de faktiske forhold.

Kursus på vej

- Vi er i en situation med en hyppig udskiftning af personalet inden for visse personalegrupper. Det er ikke alle nye læger her, som umiddelbart genkender symptombilledet. Derfor arbejder vi også aktuelt med at udvikle et tuberkulose-kursus, siger hun.

Læs hele artiklen og om det nye initiativ i sundhedsvæsenet i AG, som du kan få digital adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS