seksuelle overgreb
Hvordan opdager jeg et seksuelt overgreb?
Nakuusas kampagne Ullut Tamaasa opfordrer alle til at reagere, hvis man har mistanke om at et barn blive udsat for et seksuelt overgreb. Her kan du læse om nogle tegn på overgreb.
'Hver dag skal vi passe på hinanden. Her dag tæller for et barn, der har været udsat for overgreb.' Sådan lyder nogle af budskaberne i kampagnen Ullut Tamaasa. Men hvad er det egentlig, vi skal holde øje med?
Følgende kan være tegn på, at et barn bliver udsat for overgreb.
- Angst
- Indelukkethed
- Spiseforstyrrelser – mister appetitten eller overspiser
- Aggressiv og selvdestruktiv opførsel
- Grænseløshed over for sig selv og andre
- Begyndende misbrug
- Optagethed af sex eller seksuel adfærd, der ikke er aldersvarende.
Det er vigtigt at understrege, at disse tegn ikke nødvendigvis betyder, at barnet har været udsat for et overgreb. Men det kan være tilfældet.
Samtidig er det dog lige så vigtigt, at man har pligt til at kontakte kommunen, også selvom om man kun har mistanke om et overgreb.
En mere præcis beskrivelse af mulige tegn kan findes i det såkaldte bekymringsbarometer, som især professionelle kan gøre brug af. Det kan findes her i en grønlandsk udgave og her i en dansk.
Hvis barnet betror sig
Hvis et barn vælger at betro sig, så er her nogle råd til, hvordan du bedste reagerer:
- Lyt og vis medfølelse
- Mange, der har oplevet overgreb, kan føle skam og være bange for, at det er deres egen skyld. Fortæl at det aldrig er barnets skyld.
- Bevar roen og afbryd ikke.
- Spørg ikke ind til detaljer - du skal bare lytte. Ikke være behandler.
- Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist, når du vil hjælpe.
- Fortæl ,at du bringer din viden videre, så barnet eller den unge kan få hjælp. Hold fast i at overgrebet skal meldes til myndighederne. Du hjælper ikke barnet ved at holde det hemmeligt.
Hvis overgrebet lige er sket, skal du kontakte politiet. Ellers skal du kontakte kommunen.
Her kan du finde oplysninger om diverse kontaktnumre.
Kilder: Nakuusa og Saaffik