Sisimiut

Handicaptalsmandens kontor skal være i Sisimiut

Beslutningen for placeringen af er, at der vil være rige muligheder for faglig sparring med det kommende Handikapcenter

Sisimiut
Innarluutillit illersuisussaat Sisimiuni najugaqassaaq.
Offentliggjort

Den kommende handicaptalsmand skal bo i Sisimiut.

Naalakkersuisut oplyser, at baggrunden for denne placering er, at der vil være rige muligheder for faglig sparring med det kommende Handikapcenter, som netop nu er under opførelse i Sisimiut.

- Beslutningen er også i tråd med Naalakkersuisuts ønske om at undgå centralisering og sikre oprettelse af nye arbejdspladser i hele landet, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Læs: De handicappede skal have en talsmand

Skal indsamle viden
Handicaptalsmanden får til opgave at sikre og fremme rettigheder og interesser for personer med handicap, herunder vurdere, om de forhold personer med handicap lever under, stemmer overens med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

- Handicaptalsmanden skal ligeledes yde råd og vejledning til personer med handicap, offentlige og private institutioner, organisationer samt privatpersoner om spørgsmål, der vedrører vilkår, rettigheder og klageadgang for personer med handicap, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Derudover skal handicaptalsmanden indsamle, udvikle og formidle viden om vilkår for personer med handicap og arbejde for at øge bevidstheden i samfundet om personer med handicap. Handicaptalsmanden skal tale deres sag i den offentlige debat samt arbejde på at give personer med handicap bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen.

Powered by Labrador CMS