GU-elever optræder i Finland

15 gymnasieelever fra Qaqortoq optræder i en stor musik- og dramaforestilling på mandag i Helsinki

Grønlandsk container foran kunstskolen i Nuuk. Foto: Napa
Offentliggjort

Det bliver med grønlandsk islæt og deltagelse, når kulturfestivalen ’Ting’ under Nordisk Ministerråds session på mandag åbner i den finske hovedstad, Helsinki.

Det sker, når Napas 25-års jubilæumsudstilling ’Norden rundt - kunst fra iskantens rand’ bliver vist. Et projekt, hvor unge kunstnere fra Island, Færøerne, Grønland, Åland og Finland har fået til opgave at ’putte deres land i en container’.

Derudover deltager flere end 200 unge fra hele Norden i en stor musik- og dramaforestilling samme dag. 15 af dem er fra gymnasiet i Qaqortoq. Hvert land har lavet en 10-minutters-musical, som bliver vist under Nordisk Ministerråds session.

Powered by Labrador CMS