Udstilling

Grønlandsk design vises i Tyskland

Inuk Design fra Nuuk er inviteret til stor messe i Tyskland

Liss Stender (til højre) og hendes partner Peter Jensen (til venstre) deltager i en stor messe i Tyskland. Arkivfoto
Offentliggjort

Inuk Design fra Nuuk er blandt nordatlantiske designere, der har lavet samarbejde og har en fælles stand på den store livsstilsmesse Vivante i Düsseldorf. Der viser internationale og tyske deltagere deres innovative ideer i slutningen af juni.

Det var den tyske trend-journalist Sigrid Brauer, der blev fascineret af nordatlantisk design under udstillingen Designmarch i Reykjavik og opfordrede islandske, færøske og grønlandske designere til at gå sammen og deltage i messen Vivante fra den 28. til den 30. juni. Inuk Design har taget imod invitationen til at deltage i det nordatlantiske samarbejde.

Læs: Islandsk udstilling blev en succes for Liss Stender

Læs: Liss Stender er beæret over invitation

- Jeg er glad og lidt stolt, når vi skal stå der, side om side, vores nordatlantiske søstre og naboøer. Jeg tror, det bliver en speciel stemning, og vi glæder os rigtig meget, siger ejeren af Inuk Design, Liss Stender, der sammen med sin partner Peter Jensen viser sit design, der er inspireret af grønlandsk kultur.

Der kommer opkøbere fra Tyskland og resten af Europa. Dermed kan en ordre fra de store butikskæder give nye mulighed for at sprede kendskabet til nordatlantisk design, meddeler de nordatlantiske designere.

Powered by Labrador CMS