Grønland fortsat smittefrit - bekymring for efterskoleelever

100 henvendelser til corona-hotline

Arkiv
Offentliggjort

OBS: Landslægen har bedt os om at præcisere et citat, hvilket er tilført citatet i parentes, red. kl. 20.46.

Der er fortsat ikke konstateret smitte med coronavirus i Grønland.

Det fortæller naalakkersuisoq for sundhed, Martha Abelsen på et pressemøde.

Syv personer er fortsat i karantæne.

I går indrettede Naalakkersuisut en hotline, som man kan henvende sig til, hvis man har spørgsmål om corona.

- Vi hat fået omkring 100 henvendelser. De fleste er fra rejsende ind og ud af landet, der ville vide, hvordan de skal forholde sig, fortæller Martha Abelsen.

Landslægen udtrykke bekymring for, at hjemvendende efterskoleelever risikerer at have smitten med til landet.

- Vi er bekymret over, at smitten er blevet meget udbredt i Danmark, siger landslæge Henrik L. Hansen.

- Det berører ikke mindst nogle af de efterskoleelever, der er på vej hjem lige nu, for vi ved at der er konstateret smitte på en del af efterskolerne (i stedet for efterskolerne er der tale om uddannelsessteder, oplyser landslægen til redaktionen), hvor de kommer fra.

- Hvis de oplever de mindste symptomer på corona, skal de omgående gå i hjemmekarantæne og kontakte sunhedsvæsenet.

Også når det gælder folk, der kommer hjem fra risikoområder, så skal de omgående begive sig i hjemmekarantæne.

Corona Hotline har nummer 801100 og kan benyttes alle ugens syv dage fra kl. 08.00 til 16.00.

Det er også muligt at sende sine spørgsmål til corona@nanoq.gl.

..

Powered by Labrador CMS