Groft røveri: Ekstra gerningsmand i spil
En mand, der meldte sig selv efter et butiksrøveri natten til lørdag i Nuuk, er tilbageholdt i tre døgn. En mulig medgerningsmand er stadig på fri fod
Meget tyder på, at politiet i Nuuk har fat i den rette person, som natten til lørdag begik røveri mod Butik Nathalie i Nuussuaq-forstaden, hvor han skaffede han sig adgang til butikken via personaleindgangen og truede personalet med en kniv til at udlevere omsætningen, der var på cirka 40.000 kroner i pengesedler.
Læs "Mistænkt meldte sig selv"
Læs "Læs også: Groft røveri i Nuuk"
Niels Nyvang, politikommissær hos Nuuk Politi, oplyser nu, at manden lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor anholdelsen i den forbindelse blev opretholdt i 3 gange 24 timer.
Men måske var der også en medgerningsmand.
- Vi vil meget gerne i kontakt med eventuelle vinder, som kan have set eller har noget kendskab til gerningsmanden, eventuelt via færden omkring gerningstidspunktet ved Butik Nathalie, eller andre steder, da der stadig kan være en gerningsmand på fri fod, fortæller Niels Nyvang.
Gerningsmanden beskrives som:
Grønlandsk talende mand, cirka 180-185 cm høj, slank af bygning, iført blå jakke med hætte og grå/mørke slidstykker på skuldre muligvis af mærket ’The North Face’, mørkegrønne joggingbukser og med kondisko med blå snørebånd.
Politiet modtog anmeldelsen om røveriet begået mod Butik Nathalie lørdag klokken 00.25.