Gletsjer-is udfordrer styrmænd

Når vinteren er over Grønland, må skibene, som forsyner byerne med gods, sænke farten. Uden DMIs istjeneste ville anløb være mere uregelmæssige

Gert Bjerre har 16.000 hestekræfter til sin rådighed, når 'Irena Arctica' skal forcere isfyldt farvand på Grønlands vestkyst. Foto: DMI
Offentliggjort

Ekstraordinært høje koncentrationer af gletsjeris i 2011 og 2012 ved Vestgrønland har gjort sejladsen med gods vanskeligere. Derfor leveres gods til byerne fra Nanortalik i syd til Ilulissat i nord jævnligt med forsinkelser på op til en uge. Istjenestens service til skibene kombineret med DMI's byvejr på hjemmesiden har dog betydet en mere forsvarlig og regulær sejllads.

Det fortæller Gert Bjerre, som er skibsfører på et af Royal Arctic Lines containerskibe, hvor DMI, Danmarks Meteorologiske Institut har været om bord:

Farten er bare 2 til 5 knob, og området er Ilulissat Isfjord, hvor der mannøvreres mellem isfjelde, skosser og flager.

- Man må sno sig, siger Gert Bjerre.

Han styrer 'Irena Arctica', som er en såkaldt kystfeeder - et containerskib, som distribuerer containere langs Grønlands vestkyst mellem Nanortalik og Ilulissat. Men Gert Bjerre er vant til sejlads i isfyldt farvand, og skibet er isforstærket, har dobbeltskrog og har 8000 hestekræfter bag hver af sine skruer. Om natten kan tre isprojektører tændes, og med et joystick kan styrmanden spotte isen omkring skibet.

Når Irena Arctica på sin rute langs Grønlands vestkyst sejler ind mellem isfjelde, skosser og flager, skal skibsføreren, vagthavende styrmand og skibsassistenten være yderst opmærksom. I de to sidste forår-sommer-sæsoner er mængden af gletsjeris i området omkring Jacobshavn Isfjord øget, og dens udstrækning har også været større end set i tidligere sæsoner.

Ingen frisk frugt
Gletsjerisen er dannet på land af sammenfrossen sne og smeltevand. Den er hårdere end den is, der er dannet ved frysning af havis, og den kendes på sin turkisblå farve.

- Gletsjerisen er svær at bryde, selv for isforstærkede skibe, siger Gert Bjerre.

- Der skal også gode manøvreegenskaber og stor maskinkraft til. Kan man ikke sno sig forbi, kan det blive nødvendigt at sætte stævnen stilfærdigt mod en skosse og så skubbe den væk.

Hvis det blæser op, og isen går i drift, kan det blive helt umuligt at sejle ind til byernes havneindsejlinger.

- I april kunne vi ikke anløbe Ilulissat, men måtte vente til ugen efter med at få losset og lastet vore containere, fortæller Gert Bjerre.

- Det går ud over butikkernes kunder. De må nøjes med frugt og grønt, som er en uge ældre.

Tjek på is og vejr
Isens koncentration og drift er uden for menneskenes magt, men alligevel opretholder containerskibenes en intensiv sejlads året rundt.

- Uden DMI's Istjeneste kunne vi ikke sejle så regelmæssigt, som vi gør i dag, siger Gert Bjerre.

Istjenesten forsyner skibsfarten løbende med oplysninger om isforholdene primært i Sydgrønland. Det sker med iskort og satellitfotos.

- Billederne fra istjenesten er meget nyttige for os, når vi sejler i Sydgrønland, og supplerer ismeldingerne fint. Vi tager også ofte en snak med Istjenesten over telefonen før og efter en rekognoscering og får svar på mere specifikke spørgsmål.

Powered by Labrador CMS