Gigantisk isfjeld

Et gigantisk isfjeld på 160 kvadrat-kilometer er tæt på rive sig løs fra indlandsisen i Nordgrønland. Det meddeler den canadiske is-overvågning Canadian Ice Service.

Et gigantisk isfjeld, der får disse store isfjelde ved Ilulissat til at ligne småis, er tæt på at rive sig løs i Nordgrønland. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Det er knapt et år siden et gigantisk isfjeld rev sig løs i Nordgrønland. Isfjeldet blev målt til 1.300 kvadratkilometer, da det flød gennem Narestrædet og længere sydpå langs den canadiske kyst til Baffin Island.

Det gigantiske isfjeld, der nu måler 12 kvadratkilometer blev navngivet »Petermann Ice Island« og befinder sig nu ved udmundingen af den fjord, som Nunavut-hovedstaden Iqaluit ligger i.

Selvom »Petermann Ice Island« er skrumpet er det stadig større end storbyen Toronto, meddelder Canadian Ice Service.

Nu meddeler den canadiske isovervågning, at endnu et gigantisk isfjeld er tæt på at rive sig løs i Nordgrønland. Det skriver den canadiske avis Montreal Gazette.

Begge gigantiske isfjelde kommer fra Petermann Gletscher, der ligger overfor Ellesmere Island. Der er kommet en kæmpe sprække på en kilometer i Petermann Gletcher. Sprækken er 12 kilometer lang. De canadiske glaciologer mener, at det gigantiske isfjeld kan rive sig løs, når isen rykker sig igen.

Hvis det gigantiske isfjeld river sig løs fra indlandsisen som éet stykke, bliver det på 160 kvadratkilometer og vil formentlig følge strømmen gennem Nares Stræde og videre mod Davisstrædet.

Powered by Labrador CMS