Gebyr på ind- og udbetalinger får kritik
Jens Danielsen fra Siumut finder det urimeligt, at borgerne i yderdistrikterne har en uforholdmæssig stor udgift, når de eksempelvis vil sende penge til børn, der er under uddannelse i en større by.
- I nogle byer og i bygder koster det 20 kroner at hæve penge og endvidere koster det 40 kroner at sætte penge ind på sin konto, hvorefter man på en måned lynhurtigt kommer op på store summer i gebyrer, skriver Jens Danielsen i et paragraf 37 spørgsmål.
- Er der på nogen måde planer om at få ordnet dette fænomen, spørger Siumuts Inatsisartut-medlem Naalakkersuisut. Han ønsker mere ensartede vilkår for borgerne, uanset hvor de måtte bo.
Tog og skinner
Grønlandsbanken oplyser til Sermitsiaq.AG, at prisen på ind- og udbetalinger i byer og bygder er noget som er fastsat imellem Selvstyret og KNI Pilersuisoq. Herudover ligger der en aftale mellem Selvstyret og Grønlandsbanken, som udelukkende handler om, at man kan benytte Grønlandsbankens system til at drive de basale bankforsyninger i byer og bygder.
Bankdirektør Martin Kviesgaard illustrerer aftalerne på følgende måde:
- Man kan sammenligne det med, at Grønlandsbanken leverer skinnerne, mens det er KNI, der er toget som tager prisen for at benytte toget. Og den pris har de aftalt med Selvstyret, forklarer Martin Kviesgaard.
Kendt problematik
Han oplyser, at det ikke er første gang, at man er blevet gjort opmærksomme på prisforskellen mellem bankens transaktionsgebyrer ved kassebetjening og prisen i KNI-byerne.
- Men det er et forhold mellem KNI og Selvstyret, fastslår Martin Kviesgaard.
Om Naalakkersuisut vil gå ind og pille ved aftalen, så det i fremtiden bliver billigere for by- og bygdeboere at foretage de mest basale bankforretninger bliver spændende at se, når svaret fra Naalakkersuisut indløber.