Fuglefanger til selvstyret

Roar Christiansen markerede onsdag i Katuaq, at han har drevet selvstændig virksomhed i Nuuk i 40 år ved at forære et Emanuel Petersen maleri til selvstyret.

Det var medlem af Naalakkersuisut Martha Lund Olsen, der modtog maleriet på selvstyrets vegne.

Maleriet viser en fuglefanger i Uummannaq, er malet før krigen, og det måler 115 cm i bredden og 140 cm i højden. Afhængig af efterspørgsel og markedssituation vurderes maleriet til at have en værdi på over 60.000 kroner.

Aron fra Kangeq

Til Roar Christiansens 25 års jubilæum i 1998 fik hjemmestyret også et maleri af Emanuel, der viser skibet Gertrud Rask anløbe Tasiilaq. Det hænger i dag i Hans Egedes hus.

Roar Christiansen fortalte de omkring 70 mennesker, der deltog i receptionen, om sin start i 1973, og hvordan det har været at drive privat virksomhed i Nuuk siden da. Illustreret med små anekdoter.

- Jeg lærte faget som glarmester hos min onkel, som havde forretning på Nordre Fasanvej lige ved hjørnet af Smallegade og Peter Bangsvej. Under min tid som marinesoldat i Grønnedal lavede jeg indramninger for officerskonerne, så jeg mente godt, at jeg kunne klare jobbet, da jeg startede i 1973, og det holdt jo også stik, konstaterede han.

Og så fortalte han om dengang han beklagede sig til sin kone Regine Thaarup Høegh (daværende borgmesters ældste datter) over, at der ikke var så meget at lave.

- Hvorefter hun dagen efter kom med 35 skitser fra Aron fra Kangek. Hun havde en kollega på skolen, der gerne ville have dem indrammet med en speciel ramme, som jeg først skulle rekvirere fra Danmark. Jeg fortalte, at det blev en dyr omgang. Men det var lige meget, hvad det kostede, det skulle bare laves. Der gik over en måned, så kom de bestilte rammer. Ugen efter var de alle færdige. Da Regine kom hjem fra skolen, sagde jeg, at nu kunne hun godt give besked til kollegaen om, at hun kunne hente dem, og at det kostede 7.500 kroner. Så sprang hun mig om halsen og sagte "ihh tak min skat, det er til os selv, og jeg ved lige, hvor de skal hænge". Så blev jeg så meget klogere, og tog det hele med et smil. Jeg lærte, at man aldrig skal fortælle sin kone, at der ikke er noget at lave, konkluderede Roar Christiansen.