Fra topembedsmand til politiker
Paneeraq Olsen, Naleraq, der blev valgt til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og kom ind som suppleant til Pele Broberg i Inatsisartut, blev det nye medlem af Naalakkersuisut for børn, unge og familie.
Det nye medlem af naalakkersuisut for børn, unge og familie, er 62-årige Paneeraq Olsen, Naleraq, der blev født 26. december 1958 i Sisimiut, hvor hun også er vokset op. Hun har sammen med sin mand, Villiam, 5 børn og 7 børnebørn. Det skriver avisen Sermitsiaq.
Hun har arbejdet som topembedsmand både i selvstyret og i kommunen i 21 år, da hun stillede op til valget i april, både til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og til Inatsisartut. Hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen med 320 personlige stemmer, kun overgået af borgmester Malik Berthelsen, Siumut og partifællen, Hans Enoksen i personlige stemmer. Til Inatsisartut fik hun 99 personlige stemmer og endte som første suppleant og kom ind, da Pele Broberg blev medlem af Naalakkersuisut.
- Da jeg var ung og tænkte på at stille op i politik, har jeg altid tænkt, at jeg måske ikke ville kunne svare på alle spørgsmålene, hvis jeg blev spurgt om noget, siger Paneeraq Olsen blandt andet til Sermitsiaq.
Læs mere om Paneeraq Olsen i ugens Sermitsiaq herunder: