Annonce
Forsvarsaftale: D og A er glade for aftalen mens Naleraq fortsat er skeptisk
Oppositionen mangler inddragelse i processen om kapacitetspakken og undrer sig over, hvorfor det skulle tage så lang tid at godkende noget, som stort set er det samme som det, Danmark fremlagde i februar sidste år.
Demokraatits forsvarsordfører Anna Wangenheim er godt tilfreds med, at der er underskrevet en aftale om kapacitetspakken til forsvaret i Arktis.
Annonce
- Det er positivt, at aftalen endelig er er vedtaget, og indholdet er jeg i det store og hele tilfreds med.
Anna Wanghenheim er specielt spændt på at se noget mere konkret på aftalen om øget samarbejde med Air Greenland om redningstjeneste og transportopgaver, og håber det kommer den grønlandske befolkning tilgode.
Hun mener, at der kunne være krævet mere fra Grønlands side i forhold til at sikre lokale arbejdspladser og flere pladser på den nye beredskabsuddannelse, som efter planen skal have 20 elever. Hun undrer sig over, at aftalen er underskrevet uden de store ændringer.
- Faktisk er det lidt overraskende, at der skulle gå så lang tid, før den er godkendt, når der så alligevel ikke rigtigt er nogle ændringer, sige hun.
Forsvarsuddannelse blev til beredskabsuddannelse
Den største forskel på det udkast den danske regering fremlagde sidste år og aftalen, som den er godkendt af naalakkersuisut i dag, er navnet på den uddannelse, der skal være i Kangerlussuaq.
Oprindeligt stod der en forsvarsuddannelse, men det er nu ændret til en beredskabsuddannelse. Det var et af stridspunkterne under det tidligere naalakkersuisut og Pele Broberg formulerede det som, at han ikke ønskede at grønlandske unge skulle uddannes til at ”slå ihjel” på en sådan uddannelse.
I den netop underskrevne aftale står der, at formålet med uddannelsen er at tilbyde Grønlandske borgere en basisuddannelse rettet mod løsning af beredskabsmæssige opgaver i Grønland og samtidig give mulighed for videreuddannelse i Forsvaret, Beredskabsstyrelsen samt beredskabsmyndigheder i Grønland.
Formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen, er især glad for, at debatten sidste år ikke endte med at koste Grønland en ny uddannelsesmulighed.
- Endelig er aftalen faldet på plads. Det er bare godt. Man havde nærmest skudt den helt til hjørne sidste år, da Pele Broberg (daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, red.) kritiserede den i så hårde vendinger, som det var tilfældet. Nu er jeg mere optimistisk omkring forsvarssamarbejdet og de uddannelsesmuligheder, der bliver for vores unge mennesker i forsvaret.
Aftalen krævede grønlandsk godkendelse
Sidste sommer understregede den daværende danske forsvarsminister Trine Bramsen, at aftalen krævede grønlandsk godkendelse. Men Pele Broberg, som selv var med ved bordet sidste år, kan som oppositionspolitiker fortsat ikke se de grønlandske krav i aftalen.
- Hele aftalen understøtter det, jeg prøvede at forklare sidste år. Det er en dansk aftale om hvad de vil i Arktis uden et grønlandsk aftryk.
Pele Broberg er blandt andre ting bekymret for at aftalens ordlyd om, at det er EU´s udbudsregler der skal følges, kan spænde ben for grønlandske virksomheders deltages i opførelse af nye satellitforbindelser, jordstation mm.
I øvrigt påpeger han, at der af de umiddelbare oplysninger, der foreligger, ikke findes nogle grønlandske virksomheder, som er sikkerhedsgodkendt, hvilket som oftest kræves for at arbejde for forsvaret.
Hvem skal betale gildet i Kangerlussuaq?
Pele Broberg mangler også svar på, hvordan Kangerlussuaq skal fungere i fremtiden.
Forsvaret har allerede tilbage i 2019 tilkendegivet interesse for at benytte Kangerlussuaq i fremtiden. Siden da har der ikke været nogen klare meldinger om, hvorvidt den så kan bruges til både forsvarsmæssige og civile formål og hvem der skal stå for udgifter til vedligeholdelse og drift. Og det er der fortsat ingen svar på i aftalen.
Hverken Pele Broberg eller Anna Wangenheim er tilfredse med processen og den parlamentariske arbejdsgang. De mener simpelthen ikke partierne og Inatsisartut er blevet tilstrækkeligt involveret.