forskning

Forskning har vakt international opsigt

Bakterier på indlandsisen har tilsyneladende tilpasset sig og parat til at "spise" forurenet skidt, og forskningsresultaterne har vakt international opmærksomhed.

Indlandsisen
Offentliggjort

Indlandsisen udgør ikke uberørt natur, men er præget af forurening, som vinden har båret dertil.

Bruges som markør

Nu viser ny forskning, at bakterier muligvis har tilpasset sig denne forurening, og i fremtiden vil kunne bruges som en slags markør.

Det er konklusionen i en artikel offentliggjort i Environmental Research Letters, som Aviaja Lyberth Hauptmann er hovedforfatter af.

Læs også: Environmental Research Letters

Resultaterne er så opsigtsvækkende, at en række internationale tidsskrifter har skrevet om dem.

- Det kom bag mig, at der kom så mange henvendelser fra både fra USA og Canada, siger Aviaja Lyberth Hauptmann til Sermitsiaq.AG.

Del af Ph.D.-afhandling

Undersøgelsen er del af hendes Ph. D.-afhandling.

Aviaja Lyberth Hauptmann og hendes team har taget prøver af små sammenklumpninger af støv og mikroorganismer kaldet cryoconit. Det mørke støv smelter karakteristiske små huller i sneen.

De har samlet 34 sådanne prøver rundt om den grønlandske indlandsis fra Thule i nord, til Qassimiut i syd og Tasiilaq i øst til Diskobugten og Kangerlussuaq i vest.

Prøverne viser, at bakterierne dels har ‘lært’ at nedbryde forurening som PCB og PAH og dels har ‘lært’ at tåle tungmetaller som kviksølv og bly.

Kontrolforsøg

Bakterierne har nemlig generne til at nedbryde PCB og PAH samt til at være resistente overfor tungmetallerne. Et kontrolforsøg med andre bakterier viser, at disse ikke har disse gener.

- Det er interessant se, at bakterierne har udviklet disse evner meget langt fra enhver industri. En nærliggende forklaring kan være, at de har været udsat for disse stoffer. Men den sammenhæng kan vores studie ikke påvise, siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

Mistanken styrkes af, at der er en god overensstemmelse mellem bakteriernes tilpasning og de områder, hvor man vil forvente de forskellige stoffer.

Meget sparsom viden

Der findes meget lidt viden om, hvilken forurening, der rent faktisk har ramt indlandsisen. Men Aviaja Lyberth Hauptmann har støttet sig til data fra sundhedsundersøgelser, og her tegner der sig et billede.

Bakterierne i Tasiilaq-området særlige gode til at nedbryde PCB. Lige her findes stoffet også i forhøjede koncentrationer hos mennesker.

Også når det gælder bakterier, der kan tåle bly og kviksølv, så optræder de mest i de områder, hvor tungmetallerne findes hos mennesker i de største koncentrationer.

PAH dannes ved forbrænding af benzin, olie og træ, heriblandt også flybrændstof. Det højeste antal bakterier, der kan nedbryd dette findes nær lufthavnene i Kangerlussuaq og Pituffik.

- Det bliver nu interessant at undersøge, om der rent faktisk er en sammenhæng mellem den forurening bakterierne har været udsat for og forekomsten af disse gener. Hvis det er tilfældet kan vi fremover bruge bakterierne til at fortælle os, hvilken forurening, der har påvirket et givet område, siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

Ingen grund til at slappe af

Aviaja Lyberth Hauptmann fastslår, at hendes resultater ikke betyder, at man blot kan læne sige tilbage og venter på, at bakterierne rydder op efter den menneskelige forurening.

Du kan læse mere på Aviaja Lyberth Hauptmanns blog.

Powered by Labrador CMS