grønlandshajen
Forskere jubler over nye afsløringer om grønlandshajen
Nu kan grønlandshajen ved et tilfælde have afsløret mere om sig selv, end forskerne havde turde håbe på, lyder det fra forskere
Forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet følger i disse år intensivt grønlandshajens adfærd og udbredelse. Man kender meget lidt til hajens liv og færden, men for nogle uger siden gav den alligevel et overraskende livstegn fra sig ved den engelske vestkyst, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Nu kan grønlandshajen ved et tilfælde nemlig have afsløret mere om sig selv, end forskerne havde turde håbe på, lyder det fra forskerne om grønlandshajen, der er den næststørste, kødædende hajart i verden.
Forskere følger grønlandshajen tæt
I september 2012 satte forskere fra Biologisk Institut, Marinbiologisk Sektion i Helsingør satellit-pop-up-tags på adskillige grønlandshajer - sendere på størrelse med en hul golfbold. Disse sendere eller 'dataloggere' kan gemme og sende data om dybde, temperatur og lysforhold for hajens svømmerute fire gange i timen.
Dataloggeren skulle automatisk løsrive sig fra hajen efter 9 måneders målinger, poppe op til overfladen og sende alle data til forskerne via en satellit.
Læs: Sjælden optagelse: Grønlandshaj dukker pludselig op i dybet
- I januar skete det utrolige! Vi fik en henvendelse fra Wildlife Computers, at en engelsk kvinde under en gåtur på Fistral stranden i Cornwall havde fundet en af vores sendere, som vi havde sat på en omkring 3 meter lang haj den 19. september 2012 - efter at være drevet rundt i Nordatlanten i 2,5 år. Vi plejer ellers aldrig at finde dataloggerne efterfølgende, men de kan indeholde en lang række informationer, som vi ellers ikke får adgang til via satellit. Det her er en helt unik mulighed for os, siger professor mso og marinbiologi John Fleng Steffensen i en pressemeddelelse.
Åbne op for ny viden om grønlandshajen
Dataloggeren er lige ankommet til Helsingør, hvor marinbiologerne er i gang med at undersøge, om den indeholder data, der kan løfte sløret yderligere for den mystiske grønlandshajs biologi og adfærd.
Blandt andet ved forskerne stadig intet om, hvordan grønlandshajen får fat i sin føde, hvor hurtigt den svømmer, eller hvorfor den lever på ekstreme havdybder i over 200 år.