Livets begyndelse

Forskere finder nye beviser på liv i Grønland for fire milliarder år siden

Australske videnskabsfolks resultater bakker Minik Rosings forskning op

Minik Rosing, professor, geolog, Københavns Universitet
De nye resultater kommer i kølvandet på Minik Rosings forskning
Offentliggjort

En ny undersøgelse fra tre australske universiteter, der er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Nature, understøtter nu formodningen om, at livet opstod meget tidligt på jorden - i Isua nær Nuuk. Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Læs: Minik: Vi skal ikke redde jorden

3,8 milliarder år
Grønlands skarpeste videnskabsmand, Minik Rosing fra Københavns Universitet, berettede i 1999 i en artikel i det videnskabelige tidskrift Science, at han havde fundet spor af biologisk aktivitet i det 3,8 milliarder år gamle fjeld ved Isua.

Kontroversielt
Minik Rosings fund har været kontroversielt i forskerkredse, men de bliver nu bakket op af fem forskere fra de australske universiteter. Videnskabsfolkene har fundet fossiler af mikroorganismer i fjeldet, hvilket understøtter Minik Rosings 17 år gamle kortlægning.

Læs: Minik Rosing i audiens

Powered by Labrador CMS