Forsker: Den kinesiske ‘trussel’ er overvurderet

Når danske politikere med bekymrede miner diskuterer kinesiske investeringer i den grønlandske mineindustri, så har det meget lidt at gøre med en konkret vurdering af en trussel. Det handler først og fremmest om dansk indenrigspolitik. Den konklusionen er Kevin Foley nået frem til, der er PhD studerende på Cornell University i USA med speciale i Kina og Asien.

Han har undersøgt spørgsmålet om de sikkerhedspolitiske aspekter af de kinesiske investeringer, og har bidraget med et kapitel i bogen ‘Greenland and the International Politics of a Changing Arctic’.

Debatten om storskalaloven
Kevin Foley har zoomet ind på perioden fra 2012 til 2014, da debatten om storskalaminen ved Isua var på sit højeste. Når han har valgt netop dette projekt, så skyldes det, at det i realiteten er det tætteste, som Grønland er kommet på at tiltrække en virkelig stor kinesisk investering.

Når danske politikere her udtrykte stor bekymring for den kinesiske investering, så skal det ifølge Foley ses i lyset af, at de borgerlig partier netop havde tabt regeringsmagten og derfor havde behov for at profilere sig.

Storskalaloven og frygten for 'de fremmede'
Storskalaloven og skræmmebilledet om de mange kinesisk minearbejdere ‘gav de borgerlige partier en mulighed for at tegne et billede af den socialdemokratisk ledede regering som værende blød når det gælder udenrigspolitik, indvandring og arbejderrettigheder.’

LÆS OGSÅ: Grønland spiller med de udenrigspolitiske muskler i Kina

Kevin Foley argumenterer ikke for, at Kina ikke har strategiske interesser i Arktis, men han mener blot, at det ikke var det der satte den danske debat igang. Der var nemlig ifølge ham ingen dokumentation for en strategisk eller militær trussel fra kinesisk side.

- Som en politisk fortælling, kombinerer kritikken af storskalaloven meget effektivt, arbejdsmarkedsspørgsmål, national sikkerhed, menneskerettigheder og demokrati med nationalistisk fremmefrygt og forbehold mod indvandring, samtidig med at man tegner et billede af Socialdemokraterne som sælgende ud af nationale værdier til fremmede magter, skriver Kevin Foley.

Nye storme venter forude
Han argumenterer med, at det ikke havde ført til kritik fra Venstre, at Naalakkersuisut forsøgte at skaffe kinesiske investorer, så længe Venstre selv sad i regeringen.

Kevin Foley påpeger at der lige nu kun er mindre kinesiske engagementer i Grønland, hvor for eksempel Shenghe har erhvervet en aktieandel i kvanefjeldsprojektet. Han påpeger dog, at Naalakkersuisut bestræbelser på at tiltrække kinesisk kapital også i fremtiden vil kunne føre til politiske kontroverser med Danmark, som kan tænkes at henvise til at udenrigspolitikken er rigsanliggende.

- Dette udgør en åbning for politiske aktører i Danmark, som måtte ønske at udfordre omfanget af Grønlands selvstyre ved at påpege sikkerhedspolitiske hensyn i forbindelse med forskellige spørgsmål om økonomisk udvikling. Grønland er særligt sårbart overfor sådanne udfordringer på grund af landet formodede geopolitiske betydning, hedder det i artiklen.

Bør håbe på borgerlig regering
Udover at forberede sig på at navigere i minefyldt farvand, mener forskeren at Naalakkersuisut bør håbe på en borgerlig regering i Dannmark, da det vil inddæmme de borgerlige partiers trang til at markere sig på spørgsmålet.

- Det er mindre sandsynligt, at udenlandske investeringer i Grønland fører til politiske kontroverser i Danmark, når en borgerlig koalition danner regeringen, således som det har været tilfældet siden valget i 2015.