Ladestandere

Forsinket julegave til elbil-ejere

Nukissiorfiit har besluttet, at det skal være billigere at få opladet sin elbil i Nuuk.

elbil-lader
Prisen for at få ladet bilen op hjemme ved et etagebyggeri falder kraftigt.
Offentliggjort

Ved at nedsætte prisen håber man, at langt flere vil deltage i et forsøgsprojekt, der blev indledt i oktober sidste år.

- Formålet med forsøgsprojektet er at undersøge, hvordan alle kan gives lige adgang til at oplade elbiler. Det kræver, at også indbyggere, der bor i etagebyggeri, får adgang til stik, hvor de kan oplade elbilerne, oplyser Nukissiorfiit i en pressemeddelelse.

Det er allerede besluttet, at det bliver gratis at få opladet sin elbil ved hurtigladeren, der er opstillet i kælderen i Nuuk Center.

Samtidig har man annulleret tilmeldingsgebyret på 4000 kr., som elbilejere tidligere har skullet betale for at få råderet over en af de 12 ladestandere, der er opstillet ved etagebyggeri byen, oplyses det.

Læs også: Her kommer de første ladere til el-biler

Men helt gratis bliver det ikke ved etagebyggerierne:

- Fremover skal der alene betales 1000 kr. i depositum for lås og nøgler, et månedligt målerabonnement på 25 kr og almindelig el-tarif, der i dag ligger på 1,63 kr pr. kWh.

De nye priser er gældende året ud.

Powered by Labrador CMS