Nuuk
Formodet overfaldsmand anholdt
Politiet i Nuuk har anholdt en 23-årig mand, som politiet mistænker for at have overfaldt to kvinder
To kvinder blev natten mellem tirsdag og onsdag overfaldet af en mand i Nuuk.
I den forbindelse blev gerningsmanden efterlyst af politiet i Nuuk onsdag.
Nu har politiet i Nuuk anholdt en 23-årig mand, som ifølge politiet står bag de to overfald.
Læs: Politiet efterlyser overfaldsmanden og to vidner
Fremstilles i grundlovsforhør
Anholdelsen skete på baggrund af en henvendelse fra en borger, oplyser politiet.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på tilbageholdelse i 28 dage mens sagen efterforskes.
Læs: Søster: Overfaldsmand ville tage livet af hende
Det oplyses samtidigt, at politiet har fået kontakt med den anden kvinde, som blev overfaldet. Kvinden kontaktede selv politiet.
Men politiet mangler fortsat et vidne til det første overfald, som skulle havde hjulpet den første kvinde.
Læs: Kvinde overfaldet - gerningsmand på fri fod