Formand: Forlæng rensdyrjagtsæsonen

I Kangerlussuaq opfordrer formanden for bygdebestyrelsen politisk ansvarlige til at forlænge årets periode for rensdyrjagt

I Kangerlussuaq opfordrer bygdebestyrelsen politisk ansvarlige til at forlænge årets periode for rensdyrjagt frem til den 30. oktober. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Formanden for bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq, Albrecht Kreutzmann, ønsker, at rensdyrjagtsæsonen i år bliver forlænget i området omkring Kangerlussuaq.

Det skriver han i et åbent brev til medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, og borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen, Siumut.

Ønsket er at få forlænget jagtsæsonen for fritidsjægere, så den varer frem til den 30. oktober – i stedet for til den 15. oktober.

- Rensdyrene er i år så langt inde, at de fleste som regel ikke fanger rensdyr, når de er på jagt. Det vil være besværligt for dem at samle forråd til resten af året, argumenterer Albrecht Kreutzmann.

Læs også "Sidste skud i bøssen"

Derfor skal jagtsæsonen udvides
At det er svært, skyldes ifølge ham to ting: Den ene er, at rygsæksturister går på et stort landområde på det tidspunkt, hvor rensdyrene kælver om sommeren. Det får rensdyrene til at flygte og giver ikke dyrene fred og ro på deres kælvningsområde.

Den anden ting forklarer Albrecht Kreutzmann således:

- På grund af manglende kriterier for udstedelse af tilladelser til at køre med motoriserede motorkøretøjer er man også på grund af manglende tilsyn begyndt at udnytte motorkøretøjtilladelsen således, at man benytter den til andet formål, selvom man egentligt skulle benytte den som et transportmiddel. Man kan med motorkøretøj meget let komme til byttet. Motorkøretøjer benyttes til dels til kørsel inden for områder, hvor motorkøretøjkørsel er forbudt. Det er medårsag til, at dyr - og ikke mindst rensdyr - flygter til andre landområder.

Powered by Labrador CMS