tv-indsamling

Foreningen Grønlandske Børn hylder den frivillige indsats

Foreningen har svært ved at få armene ned efter fredagens opnåede indsamlingsresultat og det store sammenhold på tværs af samfundet

En glad Mads Lumholt, projektleder i Foreningen Grønlandske Børn, fotograferet under fredagens TV-indsamling
Offentliggjort

Mange fulgte med, da KNR fredag aften sendte direkte fra Foreningen Grønlandske Børns TV-indsamling.

Her tre dage efter er der stadig stolthed - og lettelse - hos ngo-foreningen, der arbejder for at sikre, at alle grønlandske børn og unge bosiddende i Grønland og Danmark kan leve et værdigt liv med mulighed for positiv udvikling i respekt for deres rettigheder.

Læs: TV-indsamling: Over 1 million kroner

- Mads Lumholt, projektleder i Foreningen Grønlandske Børn, hvad vil du især fremhæve ved indsamlingen?

- Vi, Foreningen Grønlandsk Børn (Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat) vil først og fremmest fremhæve den frivillige indsats fra både phonere i callcentret og andre frivillige, der leverede en forrygende indsats for indsamlingen. Uden dem ville det ikke kunne have ladet sig gøre.

- Vi er så lykkelige for, at Juaaka (Lyberth, red.), Simon (Lynge, red.), Angu (Motzfeldt, red.), Varna og Arktjiks stillede op og gav forrygende musikoplevelser, og at de skønne værter førte os igennem med charme, humor og professionalisme, siger Mads Lumholt, som takker alle, der var med til at bidrage til det flotte opnåede indsamlingsbeløb på 1.000.622 kroner.

Se stort galleri fra TV-indsamlingen

Se flere billeder fra fredagens TV-indsamling

Hovedtemaet for indsamlingen var ‘savn og ensomhed’ under sloganet ‘alle fortjener kærlighed’.

De indsamlede penge går til to af Foreningen Grønlandske Børns projekter, 'Sapiik' og 'Takusinnaaviuk?'.

Powered by Labrador CMS