Forbud hjælper - vandrefalkene har det bedre

Falkenes tilbagegang blev alarmklokken som viste, at DDT havde uønskede bivirkninger – på natur og mennesker.

Tilbagegangen skyldtes ophobning af miljøgiftene i rovfuglene, hvilket medførte at de lagde tyndskallede æg, der blev knust under udrugningen og der kom således ingen eller kun få unger på vingerne.

Midlet blev forbudt i Danmark i 1969 og nogenlunde samtidig i store dele af verden. Forbuddet har haft den gunstige effekt at falkene og de øvrige ramte rovfugle nu overalt snart er tilbage på niveau fra før DDT’ ens indførelse.

Den grønlandske bestand af vandrefalke, der er trækfugle, blev mindre hårdt ramt end andre bestande, men er endnu ikke oppe på en normal skaltykkelse, hvilket viser at der stadig er DDT i falkenes miljø.

Godt nok lever den grønlandske vandrefalk i et sundt ddt-frit miljø den ene halvdel af året hvor den er i Grønland for at yngle, her er hovedernæringen forskellige småfugle, -stenpikker, laplandsværling m. fl.

På sin lange rejse til vinterkvarteret i Mellem- og Sydamerika er det dog en helt anden eksotisk menu der er på kortet, og der samler falkene DDT op gennem føden. Der anvendes insektgiften stadig i mindre mængder, primært indendørs, til malariabekæmpelse.

Gennem de sidste 35 år er et antal reder i Sydgrønland besøgt hvert år for at ringmærke unger og indsamle ubefrugtede æg, fjer og skalrester til nærmere laboratorieundersøgelser. Undersøgelserne viser bla., at æggenes skaltykkelse I 1970erne kun lige var nede omkring den kritiske grænse (som er 17% “for tynde”). Nu er skallerne kun ca 3% for tynde og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil skaltykkelsen være normal omkring 2034.

De mange års undersøgelser har i øvrigt vist, at der er stor variation i falkenes ynglesucces, dvs. antal unger per par. Vejret påvirker ynglemulighederne en del, og med de større udsving i vejrliget som kommer med klimaændringerne, kan man nok forvente endnu større udsving fremover. Falkene er således “målestok” for variationer i både miljøgifte og klima.

Æggene bliver naturligvis også undersøgt for andre uhensigtsmæssige stoffer, der kan være forstyrrende for hormoner, immunsystem eller kræftfremkaldende – også for mennesker.

De vigtigste her er en lang række kemiske tilsætningsstoffer, der findes i næsten alt hvad vi omgiver os med. Om de har nogen direkte indflydelse på falkenes overlevelse eller evne til reproduktion vides endnu ikke.

Undersøgelserne af de grønlandske falke er således en del af en forskning, der sammen med andre videnskabelig arbejder resulterer i forbud mod farlige stoffer til gavn for falkene og for os alle.

DDT var i øvrigt kendt allerede i slutningen af 18oo tallet, men det var først, da en schweizisk forsker Paul Müller, i 30’erne opdagede stoffets insektdræbende virkning, det fik sin store udbredelse.

Det indbragte ham i øvrigt en Nobelpris i 1948.