Air Greenland

Flyvninger genoptages efter aflysninger

Der kan dog være mindre forsinkelser i løbet af dagen, oplyser Air Greenland

Efter stormvejr mandag, genoptages flyvningerne i dag tirsdag
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev mandag, har der været aflysninger på alle flyplaner i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut på grund af en storm på store dele af Vestkysten.

Men nu er vinden aftagende, og Air Greenland oplyser, at flyvningerne genoptages tirsdag middag.

Læs: Air Greenlands stormaflysninger påvirker 500 passagerer

Kan opstå mindre forsinkelser
- I kraft af, at de flyvemaskiner har stået i Nuuk, så kan passagererne opleve forsinkelser i de andre byer, siger Air Greenlands pressemedarbejder Katrine Hjelholt Nathanielsen.

Hun oplyser samtidigt, at atlantflyveren i dag først afgår fra Kangerlussuaq til København klokken 21.50 i aften.

Se billeder: Storm lægger Nuuks gader øde

Powered by Labrador CMS