fangst og fiskeri

Finn Karlsen fremlægger sin politik i Nordgrønland

Hellefiskekvoter og fangstrapporteringer om narhvaler bliver drøftet mellem fiskere, fangere og medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut

Finn Karlsen har besøgt Ilulissat, Uummannaq og Upernavik
Offentliggjort

Finn Karlsen er på rundrejse i Nordgrønland, hvor han holder en række møder med fiskere, fangere og kommune. Der bliver blandt andet drøftet den nye ordning med månedskvoter på hellefisk.

Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut har nu besøgt Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

Læs: Kommune vil have forklaring på licensinddragelse

Narhvaler
- Jeg har holdt givtige møder med de lokale fisker- og fangerforeninger, og sammenslutningen for kystnære fiskere og fangere i Ilulissat. Det er ikke kun fiskerne jeg har holdt møde, idet jeg har haft møder med indhandlingsstedernes ledere, siger Finn Karlsen.

Læs: Narhvalsfangsten i Qeqertarsuaq og Uummannaq er genåbnet

Læs: Narhvalskvoten er overskredet - licenser erklæres ugyldige

Der var forvirring om narhvalskvote i Diskobugten og Uummannaq, hvor der var usikkerhed om kvoten var brugt op. Men nu er fangsten genoptaget.

I møder med fiskere og fangere har Finn Karlsen drøftet indførelsen af månedlige hellefiskekvoter, og manglende fangstrapporteringer af narhvaler.

Ifølge planerne skal Finn Karlsen holde møde med Upernavik Seafood og med fiskere og fangere i Upernavik og desuden sejle ud til bygden Aappilattoq, hvor han også holder et møde med bygdens fiskere og fangere.

Powered by Labrador CMS