Finansloven vedtaget

For fjerde år i træk vedtager et flertal i Inatsisartut en finanslov med balance på den daglige drift af Grønland.

Fronterne i landstingssalen var på forhånd trukket skarpt op, og en til tider ophedet debat på næsten fem timer torsdag eftermiddag og aften rokkede ikke så meget som en 5-øre ved finansloven.

Ved afstemningen klokken 19.10 stemte Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat for finansloven - Siumut og Atassut imod. Stemmetallene var 16-13, fordi en sygemeldt Kim Kielsen, Siumut, havde clearet dagens afstemning med et medlem fra koalitionen.

Siumut har stemte mod alle koalitionens fire finanslove, mens Atassut stemte for finansloven for 2011, men imod de tre andre.

Stolthed og skuffelse
Finansloven er ifølge Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede, udtryk for en forsvarlig forvaltning, en balance mellem indtægter og udgifter og en sikring af fremtiden:

– Finanslovene gennem alle de fire år i denne valgperiode viser, at vi har passet godt på samfundets penge, siger Aqqaluaq B. Egede.

Siumuts formand Aleqa Hammond er til gengæld ikke imponeret over finansloven for 2013:

– Den hjælper overhovedet ikke de lavestlønnede, bygder og yderdistrikter, kommunerne eller erhvervslivet, siger en skuffet Aleqa Hammond efter afstemningen.

Finansloven balancerer – på kroner og øre
689.000 kroner.

Så stort er oveskuddet på drifts- og anlægskontoen på finansloven for 2013 – det såkaldte DA-regnskab.

Ikke meget på en finanslov, som balancerer med 6,5 milliarder kroner, men nok for Naalakkersuisuts medlem for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit.

Koalitionsaftalen efter sneskredsvalget den 2. juni 2009 har fokus på økonomien:

– En af de største udfordringer, vi har efter indførelsen af Selvstyre, er at få den grønlandske økonomi tilbage i balance.

Så må udlånene til det grønlandske energiforsyningsselskab Nukissiorfiits vandkraftværker skaffes på anden måde, først og fremmest ved lån i Den nordiske Investeringsbank, for de penge kommer tilbage i landskassen med renters renter.

Med udlån bliver landskassens beskedne overskud forvandlet til et underskud på 114 millioner kroner – det såkaldte DAU-regnskab.

Strid om en kop kaffe
Debatten om finansloven drejede sig i høj grad om en kop kaffe.

– Vi ønskede at være åbne for et nationalt forlig om finansloven for 2013 for at kunne sende et stærkt signal til omverdenen og mulige investorer i Grønland, om at her i landet hersker politisk stabilitet, siger Siumuts medlem af Finans- og Skatteudvalget Per Berthelsen.

– Vi har for Siumuts vedkommende desværre ventet forgæves på et ellers lovet 3. møde med Naalakkersuisut, som havde til formål at konfirmere mundtlige hensigtserklæringer på tidligere forhandlingsmøder.

– Vores venten var forgæves, og på denne baggrund er det ikke lykkedes for os at sætte de socialt ansvarlige fingeraftryk på finansloven, som vi ellers fandt nødvendige, siger Per Berthelsen.

Maliina Abelsen afviser forklaringen som en dårlig undskyldning:

– Siumut har til stadighed haft en åben invitation til et tredje møde om finansloven, men trods en rykker dukkede Siumut aldrig op.

Atassuts Siverth K. Heilmann forklarer, at partiet med blot to medlemmer af Inatsisartut simpelthen ikke har haft tid til at mødes med Maliina Abelsen for at drøfte finansloven.

– Naalakkersuisut plejer nu heller ikke at lytte til Atassuts forslag om at øge samfundets indtægter gennem øget fiskeri og forsøgsfiskeri, siger Siverth K. Heilmann.

Vi var så tæt på
– Det ikke er uventet, at Siumut og Atassut stemmer mod finansloven, men jeg er ærgerlig over, at vi denne gang ikke lykkedes at skabe enighed om finansloven, siger Maliina Abelsen til Sermitsiaq.AG.

– Vi var så tæt på. Siumut og Atassut kunne stemme for 99 procent af finansloven, men lod den sidste procent om skattelettelsen få overtaget.

– Der er ærgerligt, at Siumut og Atassut ikke har villet tage et ansvar i de fire år, hvor landets økonomi er levet genoprettet, og jeg kan simpelthen ikke forså, at Siumut og Atassut af taktiske grunde ikke griber chancen for at vise ansvarlighed overfor vælgerne så kort tid før et landstingsvalg.

Til gengæld glæder Maliina Abelsen sig over, at koalitionen for fjerde år i træk vedtager en finanslov, hvor drift og anlæg er i balance – det såkaldte DA-regnskab.