Fest og glæde på demokratiets dag
En runde til fire forskellige partier afslørede godt humør, mens stemmerne blev talt op rundt om i landet. Vi besøgte IA, Partii Naleraq, Siumut og Demokraterne.
Hos IA er der stor tilstrømning til partiets valgcenter i Inussivik, Nuuk, så meget at der ikke var siddepladser nok til alle, og partiets organisatoriske næstformand Múte B. Egede havde travlt med at finde stole og bænke frem, men det lykkedes Sermitsiaq.AG at komme i tale med ham. I starten af aftenen så det nemlig ud til at partiet Inuit Ataqatigiit lå til et stort tilbagegang, en periode, efter optælling af 20 valgsteder, med hele 11 procent. Adspurgt om hvordan han tolker nedturen og om IA måske har fejlet i yderdistrikterne, henviste han til at aftenen stadig er ung, og at partiet vil respektere folkets valg, i øvrigt at partiet ville afvente med yderliger kommentarer indtil den endelige afgørelse af valget foreligger.
Hos Demokraterne er der glæde, dels fordi partiet har opnået bedre resultater i yderedistrikterne og dels fordi partiets "Niisi", Niels Thomsen står til en kanonvalg. Partiets formand, Randi Vestergaard Evaldsen er godt tilfreds med de foreløbige resultater: "jeg føler at vores politik og budskaber til hele det grønlandske samfund bliver taget godt imod", siger Randi Vestergaard Evaldsen.
Steve Sandgreen, Siumut ungdom:
Jeg mener, vi indtil nu har opnået et godt resultat, der er langt vej endnu, men sådan som det ser ud er der stabil og solid tilslutning i yderdistrikterne og i hele landet. Set i lyset af at Parti Naleraq´s leder Hans Enoksen ser ud til at få et godt valg, spurgte vi formanden for Siumut Ungdom om hvorvidt Siumut og Partii Naleraq kan finde sammen efter valget: "Enoksen har været vores formand, vi kender ham og hans politik, vi har mange fælles værdier, og derfor vil det ikke være problematisk hvis vores partier finder sammen efter valget, siger Steve Sandgreen.
Hans Enoksen:
I starten af optællingerne af stemmerne førte Parti Naleraq´s formand Hans Enoksen, når det gælder personlige stemmer. Vi besøgte partiet der opholder sig i Nuuks forsamlingshus, hvor der var dans og glædesudbrud. Hans Enoksen koncentrerede sig om partiets gæster så under vores besøg havde han ingen fornemmelse af partiets foreløbige resultater. Men er der én ting som Enoksen ser frem til, så er det at han, når han har sikret partiets plads/er i parlamentet, så skal han som længst siddende medlem indkalde det nye Inatsisartut, og det er noget han ser frem til som en af de fornemste opgaver han har haft i sin politiske karriere. Også Hans Enoksen er varm på tanken om et samarbejde med Siumut, hvis mulighederne byder sig: "Vi har mange fælles værdier, og vores målsætninger er meget ens, siger Hans Enoksen.