Jagt

Fangstperioder og kvoter for rensdyr og moskusokser 2017

Naalakkersuisut har offentliggjort fangstperioderne og -kvoterne for rensdyr og moskusokser for efteråret 2017.

Offentliggjort

Rensdyr

1. Gældende for alle regioner: Erhvervsfangst af rensdyr starter 1. august og forløber til og med 15. oktober.

2. Gældende for alle regioner: Fritidsfangst af rensdyr starter 1. august og forløber til og med 30. september. Der vil i forvaltningsområde Nuuk kun blive udleveret to licenser gældende for fem rensdyr til hver fritidsfanger. En licens til Region 3 og en licens til Region 4.

3. Region 9 og 10 (Olrik Fjord, Prudhoe Land og Inglefield Land): Erhvervs- og fritidsfangst af rensdyr starter 1. august og forløber til og med 30. november.

4. Region 11: Region 11 udvides sydpå til Kommuneqarfik Sermersooq’s sydlige kommunegrænse.

Der blev til rensdyrjagt-sæsonen i 2016 kun udleveret én licens pr. fangstregion til de 1.053 fritidsfangere fra forvaltningsområde Nuuk, der havde betalt jagtbevis før 1. maj 2016 og således udleveret 1.670 licenser fordelt med 783 licenser til Akia-Maniitsoq og 767 licenser til Ameralik.

Det er imidlertid kun 45% af disse, der blev returneret med fangstmelding, hvilket gør det svært for APN at vurdere hvor højt det reelle fangsttryk er i de to regioner.

APN følger i tæt samarbejde med kommunerne returnering af licenser med fangstmelding og manglende returnering vil i de kommende år få konsekvenser for de enkelte om der kan ansøges om licenser

Moskusokser

5. Maniitsoq-bestanden: Erhvervs- og fritidsfangst af moskusokser i Jagtområde 1 og Jagtområde 3 starter 1. august og forløber til og med 30. september og her er fangst af køer og kalve ikke tilladt.

6. Forvaltningsområde Sisimiut: Erhvervs- og fritidsfangst af moskusokser starter 1. august og forløber til og med 15. oktober med kvote på 400 dyr.

7. Forvaltningsområde Qaanaaq: Moskusoksekvoten til erhvervs- og fritidsfangst for fangstregion Kap Atholl er på 40 dyr. Moskusoksekvoten til erhvervs- og fritidsfangst for fangstregion Inglefield Land forbliver uændret på 60 dyr, men regionen udvides sydover inkl. Prudhoe Land – se Bilag 5.

8. Forvaltningsområde Ivittuut: Moskusoksekvoten er efter ny minimumstælling fastsat til 100 dyr, hvoraf 85 dyr er tildelt erhvervsfangere fra Arsuk og 15 dyr tildelt fritidsfangere fra Arsuk – 40 unge køer på 1-2 år og 60 køer fra 3 år og opefter.

9. Forvaltningsområde Sigguk: Moskusoksekvoten er uændret på 150 dyr.

Naalakkersuisut understreger, at det er forbudt at anvende snescootere, ATV'ere samt andre motoriserede køretøjer til forfølgning samt fangst af rensdyr og moskusokser.

Det fulde overblik over fordelingerne kan ses på Naalakkersuisuts egen hjemmeside.

Powered by Labrador CMS