Facebook-valget: Siumut i førertrøjen

Det bliver tilsyneladende de små partier, som afgør 'præsidentvalget' ifølge en måling blandt Facebook-brugere af Sermitsiaq.AG's læsere

Facebook-valgprognosen, som den ser ud 4. februar blandt Sermitsiaq.AG's læsere. Kilde: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Siumut har lagt meget stærkt ud i Sermitsiaq.AG's Facebook-valg. I forhold til valget i 2009 står partiet til en fremgang på hele 16 procentpoint fra 26,5 procent til 42,7 procent.

Inuit Ataqatigiit står til gengæld til at tabe cirka 7 procentpoint fra 43,7 procent til nu 36,8 procent.

Den store fremgang til Siumut betyder dog ikke, at partiet nødvendigvis kan danne koalition. Selv med et samarbejde med Atassut vil Siumut ikke opnå det nødvendige flertal.

Den helt store joker ved valget til Inatsisartut 12. marts kan meget vel blive Partii Inuit, som lige nu ligger til at få knap 4 procent af stemmerne.

Nyeste Facebook-valgmåling blandt Sermitsiaq.AG's læsere(valgresultatet fra 2009 i parentes):

Siumut: 42,7% (26,5%)
Inuit Ataqatigiit: 36,8% (43,7%)
Demokraatit: 10,5% (12,7%)
Atassut: 5,3% (10,9%)
Partii Inuit: 3.7% (-)
Kattusseqatigiit Partiiat: 0,9% (3,8%)

Det er vigtigt at pointere, at Facebook-valget ikke er en repræsentativ opinionsundersøgelse, men alene et udtryk for stemningen blandt folk på Facebook med interesse for Grønland.

Du kan stemme én gang i døgnet, men det er naturligvis kun din nyeste stemme, som tæller med i resultatet.

Powered by Labrador CMS